S. Pauli Epistle / til De Romere 5 1 V.Capitel. VI som da ere retfærdiggiorde af Troen / hafve Fred med Gud / ved vor HErre JEsum Christum: 2 Ved hvilcken vi hafve bekommet den Tilgang i Troen / til denne naade / som vi staae udi / oc rose os under Guds Herligheds haab. 3 Men icke end (det) alleene / men vi roose os oc i Trængsler / efterdi vi vide / ad Trængslen giør Taalmodighed: 4 Men Taalmodigheden Forfarenhed / men Forfarenheden Haab: 5 Men Haabet beskæmmer icke. Thi Guds Kierlighed er udøst i vore Hierter / ved den Hellig-Aand / som er gifven os. 6 Thi Christus døde for (os) ugudelige / i tjde / der vi vare end skrøbelige / 7 Thi der døør neppeligen nogen for en Retfærdig. Thi for den Godis skyld torde oc / maa vel skee / nogen døø. 8 Men Gud prjser sin egen Kierlighed mod os / ad Christus er død for os / der vi vare endda Syndere. 9 Saa skulle vi da meget meere / efterad vi nu ere retfærdiggiorde i hans Blod / blifve frelste ved hannem fra Vreden / 10 Thi dersom vi blefve forligte med Gud / formedelst hans Søns Død / der vi vare Fiender / da skulle vi meget meere / efterdi vi ere forligte / frelsis i hans ljf / 11 Men icke (det) alleene / Men efterdi vi tooste os oc i Gud / ved vor HErre JEsum Christum / ved hvilcken vi hafve nu faaet Forligelsen. 12 Derfor / lige som synden kom i i Verden / formedelst eet Menniske / oc Døden formedelst Synden / oc Døden saa iginnemtrængde til alle Menniske / i det de syndede alle. 13 Thi Synden var i Verden indtil Loven : Men der som ingen Lov er / der tilregnis icke Synden 14 Men Døden regnede fra Adam indtil Mosem / ocsaa ofver dem som icke hafde syndit / efter Adams / ofvertrædelsis lignelse / hvilcken der er en Figur / til den som skulde komme. 15 Men det er icke saa med den Naadis Grafve / som med Synden. Thi ad døde der mange udi eet Menniskis synd / Da er meget meere Guds Naade oc Grafve / i det eene Menniskie JEsu Christi Naade / blefven ofverflødig til mange. 16 Oc den Gafve er icke / som (det der kom) formedelst den eene som syndede: thi Dommen er kommen af een (synd) til Fordømmelse / Men den Nadis Gafve (hielper) af mange Synder til Retfærdighed. 17 Thi der som Døden regnerede i eens Synd / ved den eene / Da skulde de meget meere / som annammede Naadens oc Retferdighedsens Grafvis ofverflødighed / regnere i Ljfvet / ved den een JEsum Christum. 18 Derfor da / ligesom (det er kommit) ved eens Synd ofver alle Menniske til Fordømmelse: Saa er oc det andet kommit ved eens Retfærdighed ofver alle Menniske til Ljffens Retfærdiggiørelse. 19 Thi lige som der ere blefne mange til Syndere ved eet menniskis ylydighed / Saa skulle oc mange vorde retfærdige ved den eenis lydighed. 20 Men Loven indkom der foruden paa det ad Synde skulde blifve dis meere bekiend / (der) er naaden blefven end meere ofverflødig. 21 Ad ligesom Synden hafver regnerit i Døden / Saa skal oc Naaden regnere ved Retfærdighed til det ævige Ljf / ved JEsum Christum vor HErre. |