S. Pauli Epistle / til De Romere 7 1 VII.Capitel. ELler j icke / Brødre / (Thi jeg taler til dem / som vide Loven) ad Loven regnerer ofver Mennisket / saa lang tjd hand lefver? 2 Thi Qvinden / som er en Mand undergifven / hun er bunden til Manden / som lefver / ved Loven : men dersom Manden døør / da hafver hun intet med Loven ad giøre / som er Manden anrørendis. 3 Hvorfor da / imeden Manden lefver / skal hun kaldis en Hoore / om hun blifver en anden Mand (til deel:) Men dersom hendis Mand er død / da er hun frj fra Loven / ad hun icke er en Hoore / om hun blifver en anden Mands. 4 Ligesaa ere oc j mine Brødre / døde giorde fra Loven / formedelst Christi Legome: Ad j skulle blifve en anden til deel / (som er) den opreiste fra Døde / paa det vi skulle bære Gud Fruct. 5 Thi der vi var i Kiødet / da virckede Syndernes lyste / som vare ved Loven i vore Lemmer / til ad bære Døden Fruct. 6 Men nu hafve vi intet ad giøre med Loven / som ere døde fra den / i hvilcken vi huldis fangne: Saa / ad vi skulle tiene i Aandens ny væsen / oc icke i Bogstafvens gamle væsen. 7 Hvad ville vi da sige? (Er) Loven Synd? Det være langt fra. Men jeg kiende ick Synden uden ved Loven Thi jeg viste oc icke af begierlighed / dersom Loven hafde icke sagt / du skalt icke begiære. 8 Men synden / som tog aarsag ved den befaling / giorde al begierlighed i mig. Thi uden Loven (var) synden død: 9 Men jeg lefde nogen tjd uden Loven: Men der Befalingen kom / da blef Synden lefvendis igien / 10 Men jeg døde. Oc det Bud / som var til Ljfvet / befantis mig (ad være) til Døden: 11 Thi Synden / som tog Aarsag ved Budet / forførde mig / oc dræbte mig formedelst det samme. 12 Saa er vel Loven hellig / oc Budet helligt / oc retfærdit oc got. 13 Er da det / som er got / blefvet mig en Død? Det vare langt fra. Men Synden / ad den skulde obenbaris / ad være Synd / som giorde mig Døden / formedelst det gode / ad synden skulde vorde ofvermaade syndig / formedelst Budet. 14 Thi vi vide / ad Loven er Andelig: Men jeg er kiødelig / sold under Synden. 15 Thi jeg veed icke / hvad jeg giør. Thi jeg giør icke det som jeg vil / men det som heg hader / det giør jeg. 16 Men giør jeg det / som jeg icke vil / da samtycker jeg ved Loven / ad den er god. 17 Men nu giør jeg icke det / men Synden / som boor i mig. 18 Thi jeg veed / ad i mig / (det er / i mit Kiød) hoer icke got. Thi Villien henger mig ofver / Men ad fuldkomme det gode / finder jeg icke. 19 Thi det Gode / som jeg vil / det giør jeg icke: Men det Onde / som jeg icke vil / det giør jeg. 20 Men giør da jeg / det som jeg icke vil / saa giør icke jeg meere det samme / men Synden / som boor i mig. 21 Saa finder jeg da denne Lov for mig / som vil giøre det gode / ad det onde henger ved mig. 22 Thi jeg forlyster mig med Guds Lov / efter det indvortis Menniske: 23 Men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer / som strjder imod mit Sinds Lov / oc tager mig fangen i Syndens Lov / den som er i mine Lemmer. 24 Jeg ælendige Menniske: Hvo skal frj mig af denne Døds Legome? 25 Jeg tacker Gud ved JEsum Christum vor HErre. Saa tiener jeg jo da self Guds lov ved Sindet / Men syndens Lov med Kiødet. |