S. Pauli Epistle / til De Romere 8 1 VIII. Capitel. SAa er jo da nu ingen Fordømmelse for dem / som (ere) i Christo JEsu / der icke vandre efter Kiødet / men efter Aanden. 2 Thi ljfsens Aands Lov / i Christo JEsu / hafver frjgiort mig fra Syndfens oc Dødfens Lov. 3 Thi det som var Loven umuuligt / i det den var skrøbelig formedelst Kiødet / (det giorde) Gud / som sende sin egen Søn / i det syndige Kiøds skickelse / oc for Syndens skyld / fordømte Synden i Kiødet. 4 Ad Lovens rættighed skulde fuldkommis i os / som icke vandre efter kiødet / men efter Aanden. 5 Thi de som ere efter Kiødet / de sandze de Kiødelige (Ting/) Men de (som ere) efter Aanden / de Aandelige (Ting.) 6 Thi Kiødsens sanz / er Ljf oc Fred. 7 Thi kiødsens sanz er fiendskab imod Gud / thi den kand det ey heller (være.) 8 Men de som ere i Kiødet / kunde icke teckis Gud. 9 Men j ere icke i Kiødet / men i Aanden / saa fremt Guds Aand boer i eder. Men der som nogen icke hafver Christi Aand / den er icke hans. 10 Men dersom Christus er i eder / (Da er) Legomet jo dødt for Syndens skyld: Men Andens (er) Ljf / for Retfærdigheds skyld. 11 Men dersom hans Aand / der opreiste JEsum fra Døøde / boor i eder / Da skal oc den / som opreiste Christum fra Døde / giøre oc eders dødelige Legomer lefvende / ved hans Aand som boor i eder. 12 Saa ere vi da / Brødre icke Kiødet skyldige / ad lefve efter Kiødet. 13 Thi lefve j efter Kiødet / da skulle j døe: Men døde j Legomens Gierninger / formedelst Aanden / da skulle j lefve . 14 Thi hvilckesomheldst der drifved af Guds Aand / disse ere Guds Børn. 15 Thi j annammede icke en Trældoms Aand atter til fryct / men j annammede en sønlig udkaarelsis Aand / i hvilcken vi raabe / Abba / Fader. 16 Den samme Aand vidner med vor Aand / ad vi ere Guds Børn. 17 Men dersom (vi ere) Børn / da (ere vi) oc Arfvinge / (det er/) Guds Arfvinge / men Christi Medarfvinge: Saa fremt vi ljde med (hannem/) ad vi oc skulle blifve ærefuldgiorde med (hannem.) 18 Thi jeg holder det saa / ad de ting vi ljde nu i denne tjd / ere icke den herlighed værd / som skal obenbaris paa os. 19 Thi Creaturens omhyggeligelige forlængelse / forventer Guds Børns obenbarelse. 20 Thi Creaturet er forfængelighed underlagt / icke med sin villie / men for hans skyld / som det hafver underlagt i Haabet. 21 Ad Creaturet self skal oc blifve fej fra forkrænckeligheds tieniste / til Guds Børns Herligheds frjhed. 22 Thi vi vide / ad alle Creature sucke med (os/) oc ere i smerte med (os) indtil endnu. 23 Ja icke de alleeniste / men ocsaa vi self / som hafve Aandens første Grøde. oc vi self sucke i os self / i det vi forvente en sønlig udkaarelse / vort Legomis Forløsning. 24 Thi vi ere frelste i Haabet. Men Haab / som seeis / er icke Haab. Thi hvad / kan nogen oc haabe det / som hand seer? 25 Men haabe vi det / som vi icke see / da forvente vi (det) ved Taalmodighed. 26 Disligest saa kommer oc Aanden vore Skrøbeligheder til hielp. Thi vi vide icke / hvad vi skulle bede om / efter som det sig bør / men Aanden self traader frem for os / me usigelige Sucke. 27 Men den som randsager Hierterne / veed / hvilcken der er Aandens Sandz : Thi hand traader frem for de Hellige / efter Guds villie. 28 Men vi vide / Ad alle Ting tiene dem til gode / som elske Gud / de som ere kaldede efter Forsættet. 29 Thi hvilcke hand hafde kiend tilforn / (dem) hafver hand oc beskickit tilforn / ad være hans Søns Billede ligedannede: paa det ad hand skal være den Førstefødde iblandt mange Brødre. 30 Men hvilcke hand hafver beskicklit tilforn / dem hafver hand oc kaldit: Oc hvilcke hand hafver kaldit / dem hafver hand oc retfærdiggiort. Men de hand hafver retfærdigiort: dem hafver hand oc giort herlige. 31 Hvad ville vi da sige til disse Ting? Er Gud for os / hvo (kan være) med os? 32 Hvilcken som oc icke sparde sin egen Søn / men gaf hannem hen for os alle / Hvorledis skulde hand icke oc saa naadeligen gifve os alle ting med hannem? 33 Hvo vil klage paa Guds udvalde? Gud er den / som retfærdiggiør. 34 Hvo (er den) som fordømmer? Christus (er den) som er død / Ja meget meere / oc opreist / hvilcken som oc er ud Guds høyre Haand / som oc traader frem for os. 35 Hvo vil stille os fra den Christi Kierlighed? Trængsel / eller Angist / eller Forfølgelse / eller Hunger / eller Nøgenhed / eller Fare / eller Sværd? 36 (Ligesom skrevet staar / For din skyld dræbes vi den gandske Dag / vi ere regnede som Slactefaar.) 37 Men i alle disse Ting ofvervinde vi / ved hannem / som os elskte. 38 Thi jeg er vis paa / Ad hvercken Død / ey heller Ljf / ey heller engle / ey heller Førstedømme / ey heller Mact / ey heller de nærværende / 39 Ey heller det høye / ey heller det dybe / ey heller noget andet Creatur / skal kunde skille os fra den Guds Kierlighed / som (er) Christo JEsu vor HErre. |