Ruth 1 1 Ruths Bog. I. Capitel. OC det skeede i de Dage / der Dommere regærede / da blef der en Hunger i Landet: Oc en Mand af Bethlehem Juda / drog bort ad vandre i Moabitternes Land / hand oc hans Hustru / oc hans to Sønner. 2 Oc Mandens Nafn var EliMelech / oc hans Hustrus Nafn Naomi / oc hans to Søtters nafn Mahion oc EhilJon / (de vare) Ephrateer af Bethlehem Juda: Oc der de komme i Moabitternes Land / da blefvede der. 3 Oc EliMelech Naomi Mand døde / oc hun blef igien oc hendis to sønner. 4 Oc de toge sig Moabitiske Hustruer / den eenis nafn var Orpa / oc den andens nafn Ruth: Oc de booede der / vjd tj Aar. 5 Da døde oc de begge / Mahion oc EhilJon / oc Qvinden blef igien efter hendis tvende Sønner oc efter hendis Mand. 6 Da giorde hun sig rede oc hendis Sønners Hustruer / oc drog igien af Moabiternes Land / thi hun hafde hørt i Moabiternes Land / ad HErren hafde besøgt sit Folck / ad gifve dem Brød. 7 Oc hun gick ud fra den sted der som hun hafde værit / oc bade hendis Sønners Hustruer med hende : Oc der de ginge paa Veyen / ad de skulde komme i Juda Land igien: 8 Da sagde Naomi till baade sine Sønners Hustruer: Gaar hen / vender eder om / hver til sin Moders Huus : HErren giøre Barmhiertighed med eder / lige som J hafve giort mod de Døde / oc mod mig. 9 HErren gifve eder ad finde Rolighed hver i sin Mands Huus / oc hun kyste dem: Da opløfte de deres Røst /oc græde: 10 Oc sagde til hende: Vi ville gaae med dig til dit Folck. 11 Da sagde Naomi: Vender eder om mine Døttre / hvor efter ville J gaae med mig? Hvorlunde kand jeg faa Børn i mit Ljf / som kunde blifve eders Mænd? 12 Vender om / mine Døttre / gaar hen / Thi jeg er nu for gammel til ad tage Mand: Oc der som jeg sagde / der er haab til / ja (dersom) jeg hafde en Mand i denne Nat / eller oc jeg hafde født Børn: 13 Kunde j bie efter dem / indtil de blefve Stoore? Hvi vilde J for deres skyld opholde eder / ad j icke skulde tage Mænd? Ney mine Døttre / thi det er mig svaarer end eder: Thi HErrens Haand er udgangen ofver mig. 14 Da opløftre de deres Røst /oc græde end meere / oc Orpa tyske sin Huusbondis Moders / men Ruth holte fast ved hende. 15 Da sagde hun: See / djn Svogerste hafver vendt sig tilbage til sit Folck oc til sin Gud / Vende oc du dig om efter djn Svogerske. 16 Oc Ruth sagde: Bved mig icke saa hart / ad jeg skulde forlade dig / ad gaa fra dig: Thi ihvort du gaar hen / (djd) vil jeg gaa / oc hvor du blifver / (der) blifver jeg: Dit Folck (er) mit Folck / oc djn Gud (er) mjn Gud. 17 Hvor som du døør / dser døør oc jeg / oc der vil jeg oc begrafvis / HErren giøre mig saa / oc end saa om icke Døden (alleene) skal skille dig oc mig ad. 18 Der hun nu saa / ad hun hafde fattit i Sinde ad gaa med hende / da lood hun af ad tale til hende. 19 Oc de ginge begge indtil de komme til Bethlehem: Oc det skeede der de komme til Bethlehem / da opørdis den gandske Stad ofver dem / oc de sagde: Er denne Naomi? 20 Oc hun sgde til dem: Kalder mig icke Naomi / kalder mig Mara / thi den Allmæctigste hafver giort det saare beest for mig. 21 Jeg foor fuld bort / men HErren hafver ført mig tom hiem igien: Hvi skulde J da kalde mig Naomi? Efterdi HErren hafver vudnit mod mig / oc den Allmæctigste farit ilde med mig?` 22 Saa kom Naomi igien oc Ruth den Moabitiske / hendis Søns Qvinde / kom oc med hende / af Moabiternes Land / oc de komme til Bethlehem først i Byghøsten. |