Ruth 2 1 II.Capitel. OC der var een som hørde Naomi hendis Mand til / en stattelig Mand af Eli Melechs Slect / oc hans Nafn var Boas. 2 Oc Ruth den Moabitiske sagde til Naomi: Lad mig nu gaa ud paa Marcken ad sancke Ax op / efter hvem som jeg finder Naade for: Oc hun sagde til hende: Gack mjn Datter. 3 Oc hun gick / oc kom oc sanckede op paa Marcken / efter Høstfolckene: Oc det hendte sig saa for hende / ad den Deel af Marcken hørde Boas til / som var af Eli Melechs Slect. 4 Oc see / Boas kom fra Bethlehem / oc sagde til Høstfolckene: HErren være med eder / Oc de sagde til hannem: HErren velsigne dig. 5 Oc Boas sagde til sin Svend / som var sæt ofver Høstfolckene / Hvem hører denne unge Qvinde til? 6 Oc Svenden som var sæt ofver Høstfolckene / svarede oc sagde: det er den Moabitiske unge Qvinde / som er kommen med Naomi af Moabiternes Land. 7 Oc hun hafver sagt: Kiere / lad mig sancke op oc samle iblant Negerne / efter Høstfolckene / Oc er saa kommen oc hafver staaet siden i Morgens oc indtil nu / nu var hun et lidet hiemme. 8 Da sagde Boas til Ruth: Hør du icke / mjn Datter? Du skalt icke gaa ad sancke paa en anden Marck / oc gack icke heller her fra / men holt dig fast hos mine Piger. 9 Oc see hvor de skære paa Marcken / gack djd efter dem / hafver jeg icke befalit Svennene / ad ingen skal røre dig? Oc tørster dig / da gack til de Kar oc drick / som Svennene øse af. 10 Da falt hun ned paa sit Ansict / oc tiltbad paa Jordsen / oc sagdet il hannem: Hvor med hafver jeg fundit Naade for dine Øyne / ad du kiender mig / jeg som er dog fremmed. 11 Oc Boas svarede / oc sagde til hende: Det er mig nock tilkiende gifvit / alt hvad du hafver giort mod djn Mands Moder / efter djn Mands Død / ad du hafver forladt djn Fader oc djn Moder oc dit Fædrende Land / oc hafver reyst ti et Folck / som du kiende icke tilforn. 12 HErren lønne dig djn Gierning / oc djn Løn skal være fuldkommen fra HErren Jsraels Gud / til hvilcken du est komme / ad hafve Tryghed under hans Vinger. 13 Oc hun sagde: Lad mig finde Naage for dine Øyne / mjn Herre / Thi du hafver trøstet mig / oc du hafver talit djn Tienerinde venligen til / jeg som dog icke kand regnis fsom een af dine Tienistepiger. 14 Oc Boas sagde til hende: Naar Maaltjd er / da holt dig hjd / oc æd af Brødet / oc dyp djn Bid i Ædicken: Ocv hun sætte sig hos Høstfolckenes side / oc hand lagde steegte Ax for hende / oc hun aad oc blef mæt / oc lefnede. 15 Oc der hun stood op ad stancke / da befralede Boas sine Svenne / oc sagde: Lader hende ocsaa sancke iblant Negerne / oc bekæmmer hende icke. 16 Lader oc jo noget tabis af Negerne for hende / oc ligge / ad hun kand opsancke det / oc J skulle icke skiendis paa hende. 17 Saa sanckede hun op paa Marcken den indtil Aften / oc sloo det af / som hun hafde sanckit op / oc det var ved en Epha Byg. 18 Oc hun løste det op / oc kom i Staden / oc hendis Huusbondis Moder saa det hun hafde sanckit / Oc hun toog fræm / oc gaf hende / det som hun hafde lefnit den tjd hun var mæt. 19 Da sagde hendis Huusbondis Moder til hende: Hvor sanckede du i Dag / oc hvor hafde du ad giøre? Velsignet være den som dig kiende. Da gaf hun sin Huusbondis Moders tilkiende / hos hvem hun hafde haft ad giøre / oc sagde. Den Mands Nafn som jeg hafver haft ad giøre hos i Dag / er Boas. 20 Oc Naomi sagde til sine Sønneqvinde : Velsignet være hand for HErren / Thi hand hafver icke forladt sin Barmhiertighed mod de Lefvendes eller mod de Døde: Oc Naomi sagde til hende : Den Mand hører os nær til / hand er af dem som hafve Løsens Ræt til os. 21 Oc Ruth den Moabitiske sagde: Hand sagde oc det til mig: Du skalt holde dig til mine Drenge / indtil de hafve høstet ind alt det som jeg hafver. 22 Oc Naomi sagde til Ruth sin Sønneqvinde: Det er got mjn Datter / ad du gaar ud med hans Piger /ad de skulle icke ofverfalde dig paa en anden Agger. 23 Saa holt hun sig fast til Boas Piger / ad sancke / indtil Byghøsten oc Hvedehøsten var endet / oc hun blef hos sin Huusbondis Moder. |