Psalme 102 2 CII. En Elendigis Bøn / naar hand blifver saare bedrøfvet / oc vil udøse sin Tale for HErrens Ansict. HErre / hør min Bøn : Oc lad mit Raab komme til dig. 3 Skiul icke dit Ansict for mig / Bøy dine Øren til mig i min Nøds Dag : Naar jeg paakalder / da skynd dig / bønhør mig. 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg : Oc min Been ere udtørrede som en Brandsted. 5 Mit Hierte er nedslaget oc tørret som Græs / ad jeg oc forglemer ad æde mit Brød. 6 For min hylens skyld / hænger mit Been ved mit Kiød. 7 Jeg er lige som en Rørdrum i Ørcken / Jeg er lige som en Falck i forstyrrede slæder. 8 Jeg vaager oc er som en enlig Spurre paa Taget. 9 Mine Fiender forhaane mig dagligen : de som ere galne paa mig / svere ved mig. 10 Thi jeg æder Aske som Brød : oc blander min Drick med Graad / 11 For din Trusel oc din Vredis skyld : Thi du ophefvede mig / oc kaste mig ned (igien.) 12 Mine Dage ere som en Skygge der helder : Oc jeg visner som Græss. 13 Men du HErre blifver ævindelig / oc din Ihukommele stede oc altjd. 14 Du skalt giøre dig rede / du skalt forbarme dig ofver Zion / thi det er Tjd / ad du est den naadig / thi den bestemte Tjd er kommen. 15 Thi dine Tienere hafve Lyst til dens Steene / oc skulle ynckes ofver dens Støf. 16 Da skulle Hedningene frycte HErrens Nafn: Oc alle Konger paa Jorden din Ære. 17 Naar HErren hafver bygt Zion / (Oc) skal feels i sin Ære. 18 Naar hand hafver feeit til den Enligis Bøn / oc icke forsmaad deres Bøn 19 Dette skal skrifvis for den Slect som efterkommer / oc det Folck som skal skabis / skal lofve HErren. 20 Thi hand saa ned af sin Helligdoms Høyhed : HErren saa af Himmelen til Jorden. 21 Ad høre den Fangnis Sick / Ad løse Dødsens Børn. 22 Ad fortælle HErrens Nafn i Zion / oc hans lof i Jerusalem. 23 Naar Folckene komme tilsammen / Oc Kongerjgene ad tiene HErren. 24 Hand ydmygede min Mact paa Veyen : hand forskræckede mine Dage. 25 Jeg sagde / min Gud / tag mig icke en mit i mine Dage: dine Aar ere stede oc altjd. 26 Du grundfæstede Jorden tilforn / oc Hilene ere dine Hænders Gierning. 27 Di skulle forgaae / men du blifver ved / Oc de skulle alle ældis lige som et Klædebon / du skalt omskifte dem som et Klædebon / du skalt omskifte dem som et Klæde / oc de skulle omskiftes. 28 Men du blifver den samme / Oc dine Aar faar ingen Ende. 29 Dine Tieneris Børn skulle bnlifve ved / oc deres Sæd skal stadfestis for dit Ansict. |