Psalme 119 1 CXIX. Aleph. SAlige ere de som lefve frommeligen / De som vandre i HErrens lov. 2 Salige ere de / som holde hans vidnesbyrd : De hannen søge af ganske Hierte. 3 Ja de som giøre icke MIssgierning : (Men) vandre paa hans Veye. 4 (HErre) du hafver budit / ad mand skal flitteligen holde din Befalning. 5 O ad mine Veye mue stadfestes ad holde dine Skick. 6 Da skal jeg icke besæmmis / Naar jeg seer beden til alle dine Bud / 7 Jeg vil tacke dig af et oprictigt Hierte / i det jeg læer dine Retfærdigheds Domme. 8 Jeg vil holde dine Skick : forlad mig icke saa saare. 9 Beth. Hvor med skal en ung bevjse sin Stj? Ad vocte (der paa) efter dit ord? 10 Jeg søgte dig af mit gandske Hierte / Lad mig icke fare vild fra dine Bud. 11 Jeg giemte dine Ord i mit Hierte / paa det ad jeg skal icke synde imod dig. 12 Lofvet være du HErre / lær mig dine Skick. 13 Jeg opregnede med mine Læbe / all din Munds Ræt. 14 Jeg glæder mig i dit Vidnissbyrdie Vey / som ofver alle Ofverflødighed. 15 Jeg vil tæncke paa dine Befalninger / oc see til dine Stjr. 16 Jeg vil forlyste mig i dine Skick : jeg vil icke forglemme dine Ord. 17 Gimel. Giør vel med din Tienere / (ad) jeg maa lefve / oc holde dine Ord. 18 Oplad mine Øyne / ad jeg maa see de underlige Ting af din Lov. 19 Jeg er fremmed paa Jorden / skiul icke d ine Bud for mig. 20 Min Siæl er sønderknuset for stoor Længel / efter Dine Ræt altjd. 21 Du straffede hart de forbandede Hofmodige / som fore vild fra dine Bud. 22 Vent fra mig Bespottelse oc Foractelse / Thi jeg holder mine Vidnesbyrd. 23 Der sagde ocsaa Førefter / oc de talede imod mig / (Men) din Tienere skal tæncke paa dine Skick. 24 Jeg hafver ocsaa Lyst til dine Vidnesbyrd / (De ere) mine Raadsmænd: 25 Daleth. Min Siæl hænger ved Støf : holt mig i LIfve / efter dit Ord. 26 Jeg opregnede mine Veye / Oc du bønhørde mig / lær mig dine Skick. 27 Lad mig forsstaa dine befalningers vey / saa jeg tale om dine underlige Gierninger. 28 Min Siæl flyder hen for Bedrøfvelse: styrck mig efter dit Ord. 29 . Vent fra mig den falske vey / oc skenck mig din Lov. 30 Jeg udvalde Sandheds Vey / Jeg sætte dine Ræt for (mig.) 31 Jeg ængde ved dine Vidnisbyrd / HErre/ lad mig icke beskæmmis. 32 Jeg vil løbe dine Budords Vey / naar du trøster mit Hierte. He. 33 HErre / lær mig dine Skickes Vey / Oc jeg vil bevar den indtil Enden. 34 Undervjs mig / Oc jeg vil bevare din Lov / oc holde den af gandske Hierte 35 Før mig paa dine Budords Stj / thi jeg hafver Lyst der til. 36 Bøy mit Hierte til dine Vidnisbyrd / Oc icke til Gerighed. 37 Bortvend mine Øyne / ad de icke see Forfængelighed : holt mig i Lifve paa dine veye. 38 Befeste dit Ord for din Tienere / som tien til din Fryct. 39 Lad min Forsmædelse gaa forofver / som jeg fryctede for : Thi dine Domme ere gode. 40 See / Jeg hafve Begerlighed til dine Befalninger / holt mig i lifve ved din Retferdighed. 41 Vaf. O HErre/ lad din Miskundhed vederfaris mig : din Frelse efter dit Ord. 42 Oc jeg vil svare den som bereder mig noget / det / Ad jeg hafver forlat mig paa dit Ord. 43 Oc tag icke Sandheds Ord / saa aldelis af min Mund / Thi jeg vocter paa dine Domme. 44 Oc jeg vil stedse holde dine Lov / ævindelig oc altjd. 45 Oc jeg vil flux vandre paa Rummet / thi jeg søgte dine Befalininger. 46 Oc jeg vil tale om dine Vidnesbyrde for Konger / Oc icke bekæmmis. 47 Oc jeg vil forlyste mig med dine Bud / hvilcke jeg elskte / oc tale om dine skick. 48 49 Zain. Tænck paa det Ord mod din Tienere / med hvilcket du fortrøstede mig. 50 Denne er min Trøst i min Elendighed: Thi det ord hafver holt mig i Lifve. 51 De hofmodige spottede mig saa saare / jeg vjgede (dog) icke fra din Lov. 52 HErre / jeg tænckte paa dine Domme af Ævighed / oc blev trøstet. 53 Der betog mig en Fyrighed / for de Ugudelighe som forlade din Lov. 54 Dine Skicke ere min Sang / J mit Giæsteherberge. 55 HErre jeg tænckte om Natten paa dit Nafn / oc hult din Lov. 56 Det skeede mig / for jeg hult dine Befalninger. 57 Cheth. Jeg sagde / HErren er min deel / Jeg vil holde dine Ord. 58 Jeg bad for dit Ansict / af gandske Hierte / Vær mig naadig efter dit Ord. 59 Jeg betænckte mine Veye / Oc vende mi-Fødder til dine Vidnesbyrd. 60 Jeg hafvde / oc tøfvede icke ad holde dine Bud. 61 De Ugudeliges Hob røfvede mig : (Men) jeg forglemte icke din Lov. 62 Jeg staar op om Midnat / ad tacke dig / for din Rætferdigheds Domme. 63 Jeg holder mig til alle dem / som frycte dig / oc holde dine Befalninger. 64 HErre / Jorden er fuld af din Miskundhed : Lær mig dine Skick. 65 Tech. Du giorde vel mod din Tienere / HErre efter dit Ord. 66 Lær mig en god (Sands) oc Forstand : Thi jeg troede paa dine Bud. 67 Før jeg blev ydmyget / foer jeg vild : Men nu holt jeg dit Ord. 68 Du est god oc giør vel / Lær mig dine Skick. 69 De Hofmodige dicte Løgn ofver mig / (Men) jeg vil holde dine Befalinger ad gandske Hierte. 70 Deres HIerte blef sæt som Jster / (Men) jeg forlystede mig ved din Lov. 71 Det var mig got / ad jeg blev ælendig / ad jeg kunde lære dine Skick 72 Din Munds Lov er mig bedre / end tusinde (Stycker) Guld oc Sølf. 73 Jod. Dine Hænder hafve giort oc beridt mig / Undervjs mig / oc jeg vil lære dine Bud. 74 De som frycte dig / skulle see mig / oc glæde sig / thi jeg haabis paa dit Ord. 75 HErre jeg veed / ad dine Domme ere Retferdighed : Oc ad du ydmygede mig troligen. 76 Lad din Miskundhed nu (komme) ad trøste mig / efter dit Ord til dine Tienere. 77 Lad din Barmhiertighed vederfaris mig / ad jeg maa lefve: Thi din Lov er min stoore Lyst. 78 Lad de hofmodige beskæmmes / thi de nedtrycke mig med Falskhed / (Men) jeg vil tale om din Befalning. 79 Lad dem vende om til mig / som dig frycte / oc kiende dine Vidnesbyrd. 80 Lad mit Hierte blifve fuldkommet i dine Skick / ad jeg icke skal beskæmmis. 81 Caph. Min Siæl forlængtis efter din Salighed : Jeg haabtis paa dit Ord. 82 Mine Øyne forsmæctede for dit Ord / J det jeg sagde / Naar vilt du trøste mig 83 Thi jeg var ljge som en Huud i Røg / (Dog) forglemte jeg icke dine Skick. 84 Hvor længe skal din Tienere bie? Naar vilt du holde Dom ofver dem som forfølge mig? 85 De stolte grofve Grafver for mig / hvilcket icke er efter din Lov. 86 Alle dine Bud ere Sandhed / de forfølge mig faslkeligen / hielp mig. 87 . De hafde noget nær omkommet mig paa Jorden / Men jeg forlod icke dine befalninger. 88 Holt mig i lifve efter din Miskundhed / thi jeg vil bevare din Munds Vidnesbyrd. 89 Lamed. HErre dit Ord bestaar ævindelig / i HImlene. 90 Din Sandhed varer stedse oc altjd : Du befæstede Jorde / oc den skal blifve ved. 91 De blifve ved (endnu) denne Dag / efter dine Domme / thi de ere alle dine Tienere. 92 Hafde din Lov icke værit min stoore Lyst / da hafde jeg omkommit udi min Elendighed. 93 Jeg vil aldrig forglemme dine befalninger / thi du holt mig i Lifve med dem. 94 Jeg hør dig til / frelss mig / Thi jeg søgte dine Befalninger. 95 De Ugudelige toge vare paa mig / ad ødelegge mig : (Men) jeg vil gifve act paa dine Vidnesbyrd. 96 Jeg hafver feit Ende paa alle Ting: (Men) dit Bud strecker sig meget vjt. 97 Mem. Hvad hafde jeg din Lov saare kier / den er min tale hver Dag. 98 Du skalt giøre mig vjsere end mine Fiender / med dine Bud / Thi det er mit ævindelig. 99 Jeg blev forstadigere end alle de som lærde mig / Thi dine Vidnesbyrd var min Tale. 100 Jeg blev klogere end de gamle / Thi jeg holt dine Befalninger. 101 Jeg holt mine Føder fra alle onde Stjer / ad jeg kunde holde dit Ord. 102 Jeg vigede icke fra dine Domme / thi du lærde mig. 103 Hvad var dine Ord sødere for min Gaane / end Hunning for min Mund. 104 Jeg blifver klog af dine Befalinger / derfor hadede jeg alle falske Stje. 105 Num. Dit ord er en Løcte for min Fod / oc et Lius paa min Stj. 106 Jeg svor oc vil det holde / ad jeg vil bevare din Rætferdigheds Domme. 107 Jeg er saare elendig / HErre / holt mig i lifve / efter dit Ord. 108 HErre / lad nu min Munds frjvillige offer behage dig : Oc lære mig dine Dome 109 Min Siæl er altjd i min haand : Dog hafver jeg icke forglemt din Lov. 110 De Ugudelige lagde en Snare for mig : dog foer jeg icke vild fra dine Befalninger. 111 Jeg fick dine Vidnesbyrd til Arf ævindelig : Thi de ere mit Hiertis Glæde. 112 Jeg bøyede mig Hierte / ad giøre efter dine Skick ævindeligen til Ende. 113 Samech. Jeg hadede underfundige Stycker / Oc elskte din Lov. 114 Du est mit Skiul / oc min Skiold. Jeg hobte til dit Ord. 115 Vjger fra mig J Onde / oc jeg vil holde min Guds Bud. 116 Opholt mig efter dit Ord / ad jeg maa lefve / oc lad mig icke beskæmmis i mit Haab. 117 Styrck mig / ad jeg maa blifve frelst / Oc jeg vil altjd forlyste mig i dine Skick. 118 Du nedsogst alle dem som foore vild fra dine Skick / Thi deres Svig er Falskhed. 119 Du bortkastede alle Ugudelige paa Jorden : som Smediefinder. / Derfor elskte jeg dine Vidnesbyrd. 120 Mit Kiød var red for din Fryct / Oc jeg forfærdedis for dine Domme. 121 Ajin. Jeg forfremmet Ræt oc Rætferdighed : Gif mig icke under dem / som ville giøre mig Vold. 122 Forsvar din Tienere til gode : Ad de Hofmodige giøre mig icke Vold. 123 Mine Øyne forlængdes saae efter din Salighed / Oc efter din Rætferdigheds Ord. 124 Giør med din Tiener efter din Miskundhed / Oc lær mig dine Skick. 125 Jeg er din Tienere / undervjs mig / ad jeg maa kiende dit Vidnisbyrd. 126 Det er Tjd / ad HErren giør (der noget til) de hafve sønderrefvet din Lov 127 Derfor elskte jeg dine Bud / ofver Guld oc ofver purt Guld. 128 Derfor holder jeg alle dine Befalninger ræt ad være / Jeg hadede alle falske Veye. 129 Pe. Dine Vidnisbyrd ere underlige / derfor holt min Siæl dem. 130 Dine Ords Opladelse kand opliuse / som giør de Enfolige / kloge. 131 Jeg oplod min Mund / oc tog Aande : thi jeg hafde Begierlighed til deine bud. 132 Vent dig til mig / oc vær mig naadig / som du pleyer ad giøre mod dem er elske dit Nafn. 133 Befæst mine gange i dit Ord / Oc lad ingen uræt regere ofver mig. 134 Forløss mig fra Menniskenes Vold / saa vil jeg holde dine Befalinger. 135 Lad dit Ansict skinne for din Tienere / Oc lær mgi din Skick. 136 Der fløde Vandstrømme af mine Øyne / for de icke hulde din lov. 137 Tfade. HErre du est rætvjs / oc dine Domme ere rætte. 138 Du hafver budit dine Vidnesbyrds strengelig Rætferdighed oc Sandhed. 139 Min Nidkierhed hafde nær opryct mig / mig Thi mine Modstandere hafde forglemt dine ord. 140 Dit Ord er saare klart giort / oc dine Tienere elskte det. 141 Jeg er liden oc foractet / Men jeeg forglemte dine Befalninger. 142 Din Rætferdighed er Rætferdighed ævindeligen / oc din Lov er Sandhed. 143 Nød oc Angist ramte paa mig / Men dine Bud var min stoore Lyst. 144 . Dine Vidnesbyrds Rætferdighed varer ævindelig / undervjs mig / saa lefver jeg. 145 Koph. Jeg raabte i gantske Hierte / bønhør mig HErre / Jeg vil holde dine Skick. 146 Jeg raabe til dig / frelss mig / oc jeg vil holde dine Vidnesbyrd. 147 Jeg kom tjlig i Tussmørcket oc raabtre / jeg haabte paa dit Ord. 148 Mine Øyne vare vogne for Nattevacten / ad tale om dit Ord. 149 Hør min Røst efter din Miskundhed / HErren / holt mig i Lifve efter din Ræt. 150 De hulde dem frem som staae efter Skalckhed / de vare langt fra din Lov 151 (Men) HErre / duest nær / Oc alle dine Bud ere Sandhed. 152 Jeg hafver længe vist om dine Vidnesbyrd ad du hafver stadfestit dem ævindeligen. Refch. 153 See Elendighed / oc udfrj mig / Thi jeg hafver icke glemt din Lov 154 Udfør min Sag / oc gienløs mig / holt mig i lifve for dit Ords skyld. 155 Salighed er langt fra de Ugudelige / Thi de søgte icke dine Skick. 156 HErre din Barmhiertighed er meget stoor / holt mig i LIfve efter dine Domme. 157 Mine Forfølgere oc Modtandere ere mange / (Men) jeg vjgte icke fra dine Vidnisbyrd. 158 Jeg saa de Fortrædelige / oc kædis ser ved / thi de holde icke dit Ord. 159 See / ad jeg hafver elskt dine Befalinger / HErre / holt mig i lifve efter din Miskundhed. 160 Begyndelse paa dit Ord er Sandhed / Oc all din Rætferdigheds Dom varer ævindelig. 161 Schin. Førster forfulde mig foruden Sag : Men mit Hierte fryctede for dit Ord. 162 Jeg glædde mig ofver dit Ord / som den der finder et stor Bytte. 163 Jeg hadede Løgn / oc hafde Vederstyggelighed der til : (Men) jeg elskte din Lov. 164 Jeg lofvede dig siu gange om Dagen / for din Rætferdigheds Domme. 165 De hafve stoor Fred / som elskte din Lov / oc skulle icke støde sig. 166 HErre / jeg biede efter din Salighed / Oc giorde efter dine Bud. 167 Min Siæl hult dine Vidnisbyrd / Oc jeg elsker dem meget. 168 Jeg hult dine Befalninger oc dine Vidnisbyrd / Thi alle mine Veye ere for dig. 169 Thau. HERRE / lad dit Raab komme frem for dit Ansict / Undervjs mig efter dit Ord. 170 Lad min Formaning komme for dit Ansict / Udfrj mig efter dit Ord. 171 Mine Læbe skulle udgyde Lof / Naar du lærer mig dine Skick. 172 Min Tunge skal udsige din tale / Thi alle dine Bud er Rætferdighed. 173 Lad din Haand hielpe mig / Thi jeg hafver udvalt din Befalning. 174 HErre / Jeg hafde Begierlighed til din salighed / Oc din Lov er min stoore Lyst. 175 Lad min Siæl lefve / oc lofve dig / Oc lad mine Domme hielpe mig. 176 jeg foer som et Lam der omkommer / Opsøg din Tienere / thi jeg hafver icke forglemt dine Bud. |