Psalme 137 1 CXXXVII. Hos Babylons Floder / der sade vi oc græde tilmed / naar vi tænckte paa Zion. 2 Paa Pjlerne som der er udi / hengde vi vore Harper. 3 Thi de begierede der af os / som hulde os fangne / ad vi skulle siunge / (en Sang/) oc være glade i vor hylen / (sigendis:) Siunger (noget) af Zions Sang. 4 Hvorledis skulle vi siunge HErrens Sang i et fremmed Land? 5 Forlgemmer jeg dig JErusalem / da forglemme sig min højre Haand. 6 Min Tunge hænge ved min Gumme / om jeg icke tæncker paa dig / om jeg icke lader Jerusalem være ofver min høyeste Glæde. 7 HErren tæck paa Edom Børn / paa JEerusalems Dag / De som sige / Giører bart / giører bart / indtil Grundvolden i den. 8 Babels Daatter / du som skalt vorde forstyrred / Salig er den som dig betaler din Betalning / som du betalte os med. 9 Salig er den som tager oc fljder dine unge Børn paa Klippen. |