Psalme 139 1 CXXXIX. Til Sangmesteren / Davids Psalme. HErre / Du randsagede mig / oc kiende mig. 2 Hvad heller jeg sidder eller staar / da viste du det : Du forlodst min Tancke langt fra. 3 Hvad heller jeg gaar eller ligger / omkring ringer du min Gang oc min Leye : Du kiende grant alle mine Veye. 4 Thi der er icke et Ord paa min Tunge / see / HErre du veedst det alltsammen. 5 Bag til oc for til hafver du dannit mig : oc du satte din haand ofver mig. 6 Saadant ad forstaa er mig for underligt: er for høyt / jeg kand icke naae det. 7 Hvort skal jeg gaa hen fra din Aand? 8 Gar jeg til Himmelen / da est du der / Oc giør jeg min Seng i Helfvede / See / da est du der. 9 Vilde jeg tage Morgenrøds Vinger / vilde jeg blifve hos det yderst Haf. 10 Saa skulde dog din Haand føre mig der : Oc din høyre Haand holde mig. 11 Oc vilde Jeg sige : Mørcke maa dog skiule mig / Saa er dog Natten et Lius omkring mig. 12 Mørckhed er oc icke mørckt hos dig / Oc Natten maa liuse om Dagen / Mørcket er som Liuset . 13 Thi du eyede mine Nyre : Du skiulte mig i min Møoders Ljf. 14 Jeg vil tacke dig for jeg i forfærdelige Maade er underlig blefven til / underlige ere dine Gierninger / Oc min Siæl kiender det vel. 15 Mit Legem var icke skiult for dig / der jeg blev giort i Skiulet / der jeg blev herlig sammensag neden i Jorden. 16 Dine Øyne saae mig / der jeg var endnu uberidt / Oc disse Ting vare alle sammenskrefne i din Bog / J de Dage som de blefve dannede / ja der / der var icke een af dem. 17 Derfor / O Gud / hvor kostelige ere dine Tancker før mig / hvad er deres Summe stoore : 18 Skulde jeg tælle dem / da blefve de flerre end Sand : Opvaagnede jeg / saa er jeg endnu hos dig. 19 Gud / ad du vilde ihielsla den ugudelige / Oc i blodgierige Folck vjger i fra mig. 20 De som tale skændelige om dig : dine Fiender optoge dit (Nafn) forfængeligen. 21 HErre / skulle jeg icke hade dem / som sætte sig op imod dig? 22 Jeg hader dem med et fuldkommen had / De blefve mine uvenner. 23 Randsage min Gud / oc kiend mit Hierte / Prøf mig / oc mine Tancker. 24 Oc see / om der er en Sorgefuld Vey i mig / Oc leed mig paa en ævig Vey. |