Psalme 141 1 CXLI. Davids Psalme. HErre / jeg raaber til dig / kom snart til mig / hør min Røst / naar jeg kalder paa dig. 2 Lad min Bøn blifve fast / som et røgoffer for dit Ansict : Mine Hænders Opløftelse / som et Aftens Offer. 3 HErre / sæt en Vartect for min Mund / var paa mine Læbers Dør. 4 Bøy icke mit Hierte til noget ont / til ad føre ugudelig Væsen med Mizdædere : ad jeg skal icke æde af deres Kræsenhed. 5 Den Rætferdige bancke mig / det skal være mig en velgierning / oc straffe mig / Det skal være mig en Hofvets Olie / det skal icke bryde mit Hofved / thi jeg skal endnu bede i deres Ulycke. 6 Deres Dommere ere nedstyrtede hos en Klippe? Oc de hafve hørt mine Ord / ad de var lystige. 7 Vore been er adspridde i Helfvedis Mund / som nar en hugger oc kløfver (Træ.) 8 Thi min Øyne see til dig HErre / Jeg forløb mig paa dig / blotte icke min Siæl. 9 Bevar mig fra Snaren / (som) de lagde for mig / Oc fra Misdæderes Stricker. 10 Lad de ugudelige falde hver i sit eget Garn / (Men) jeg (skal blifve) tillige / indtil jeg gaar for ofver. |