Psalme 144 1 CXLIV. Davids (Psalme.) LOfvet være HErren min Klippe / som lærer mine Hænder til Strjden : Mine Fingre til Krjgen. 2 Min miskundhed oc mit Slot / min høyre Beskærmelse oc min Frelsere for mig : min Skiold / oc paa hvilcken jeg hafver haabet / som tvinger mit Folck under mig. 3 HErre / hvad er et Menniske / ad du vilde kiende hannem? Et Menniskes Barn / ad du vilde acte hannem? 4 Et Menniske er ljg Forfængeligheden : Hans Dage ere som en Skygge der bortfarer. 5 HErre / bøy dine Himle / oc far ned : Tag paa Biergene / ad de ryge. 6 Lad liune flux / oc adspree dem / duskiud dine Straaler / oc forfærde dem. 7 Udræck dine Hænder af det Høye forløz mig / oc redde mig af stoore Vand / af den Fremmedes Børns Haand. 8 Hves Mund taler Løgn: Oc hves høyre Haand er en falsk høyre Haand. 9 Gud / Jeg vil siunge dig en ny Sang: Jeg vil leege for dig paa Psalteren med ti Strenge. 10 Du som gifver Konger Seyr : som forløste David din Tienere / fra et ont Sverd. 11 Forløs mig / oc redde mig af den Fremmedes Børns Haand / hves Mund taler Løgn : oc hves Haand er en falsk høyre Haand. 12 Ad vore Sønner kunde opvoxe / som Planter i deres Ungdom: Vore Døttre / som hiørnesteene udgrafvede efter Tempelens Lignelse? 13 Ad vore Kammere blifve fulde / som kunde gifve Forraad ud / et slags efter det andet : ad vore Faar kunde føde tusinde / (ja) føde ti tusinde paa vore Gader. 14 Ad vore Øxen kunde være feede : ad der skeer ingen Jndfald / ey heller udførsel / ey heller Klage paa vore Gader. 15 Lycksaligt er det Folck som det saa gaar : (men) saligt er det Folck / hves Gud er HErren. |