Psalme 147 1 CXLVII. Lofver HErren / thi det er got ad siunge vor Gud Lov / Thi hand (er) liflig : saadan Lof er Zion. 2 HErren bygger Jerusalem : hand samler de Fordrefne af Jsrael. 3 Hand helbreder dem som hafve et sønderknuset Hierte / Oc forbinder dem i deres smerte. 4 Hand tager Tal paa Stierne / hans hæfner dem alle ved nafn. 5 Vor HErre er stoor oc hafver stoor kraft: Der er ingen tal paa hans Forstand. 6 HErren opretter de Spagferdige: Ugudelige indtil Jorden fornedrer hand. 7 Stunger mod hver andre for HErren med Tacksigelse : Lofver vor Gud med Harper. 8 (Hand er) den som betæncker Himmelen med Skyer / Som skicker Regn paa Jorden : som lader Græss voxe paa Biergene. 9 Den som gifver Diur deres Føde : De unge Rafvne som raabe (til hannem.) 10 Hand hafver icke Lyst til Hestens Styrcke : Hand hafver icke Behagelighed til Mandens Been. 11 HErren hafver Behagelighed til dem som hannem frycte : som haabe til hans Miskundhed. 12 O Jerusalem / prjs HErren : O Zion lofv din Gud. 13 Thi hand giør dine Portis Stænger faste : Hand velsigner dine Børn der udi. 14 Hand skicker Fred i dn Landemercke : Hand mætter dig med den beste Hvede. 15 sender sin Tale paa Jorden : hans Ord løber snarlige. 16 Hand gifver Snee som uld : Hand strøer Rjmfrost som Aske. 17 Hand udkaster sin Jis som Mundbjde : hvo kand bestaa for hans Frost? 18 Hand sender sit Ord / oc smelter dem : Hand lader sit væjr blæse / oc Vandet flyder hen. 19 Hand vjser Jacob sine Ord : Jsrael sine skick oc sine Rætte. 20 Hand giorde icke saa ved noget Folck : Oc de kunde icke forstaa disse Rætte / Halelu-ja. |