Psalme 17 1 XVII. Psalme. HErre / hør Rætferdighed / Gif act paa mit Raab / hør min Bøn / (som icke skeer) med svigefulde Læber 2 Lad min ræt komme ud fra dit Ansict / lad dine Øyne skue oprictighed. 3 Du prøfvede mit hierte / oc besøgte (det) om Natten / du sineltede mig / du finder intet / jeg tænckte / min Mund skal icke ofvertræde 4 Anlangende Menniskens Gierninger / hafver jeg vared udi Rætten dine Læbers Ord før Morderens Stjer. 5 Jeg opholte mine gange paa dine Fodstje / ad mine Fædder skullle icke snuble. 6 Jeg raabte til dig / thi du Gud skalt bønhøre mig: Bøy dine Ørn til mig / hør min Tale. 7 Bevjs underlig din Miskundhed / du som est deres Frelsere som haabe / for dem som opsætte sig imod din høyre Haand. 8 Bevar mig som en Øyesteen i Øyet / skiul mig under dine Vingers Skygge: 9 For de ugudeliges Ansict / som hafve forstyrret mig / ja ine Fienders / (som) omringe mig. 10 De lucte til med deres Fedme / de talede med deres Munde af Hofmod. 11 Hvor vi gaae / der gifve de sig omkring os / de sætte deres Øyne der hen / ad støde (andre) til Jorden. 12 Hn er lige som en Løve / der begierer Rof / oc som en ung Løve der blifver i Kuuler. 13 HErre / giør dig rede / Kom hannem tilforn / bøy hannem: Frelz min siæl fra den ugudelige / (som er) dit Sverd. 14 Fra Folck (som ere) din haand / HErre / fra Verdens Folck / som hafve deres Deel i Lifvet / oc hves Buug du fylder med Liggendefæ: Børn skullle mættes / Oc det som dem ofverløber / lade de efter dem til deres Børn. 15 (Men) jeg vil skue dit Ansict / i Rætferdighed / Jeg vil blifve mæt / naar der opvogner dit Billede. |