Psalme 18 2 XVIII. Psalme. Til Sangmesteren / Davids HErrens Tieneris Psalme / som talede Orden i denne Sang for HERREN / den Tjd HERREN hafde frjit hannem fra alle hans Fienders haand / oc fra Sauls haand / oc sagde: HErre / jeg hafver dig hiertelig kier / min Styrcke: 3 HErren er min Klippe / paa hvilcken jeg forlader mig. Min Skiold oc min Saligheds Horn / min Høyre Besværmelse. 4 Jeg vil paakalde HErren / som bør ad lofvis / Saa blifver jeg frelst fra min Fiender. 5 Dø'dsens Baand omspente mig / oc Belials Bæck forfærdede mig. 6 Helfvedis baand omspentemig / Døødsens Snarer ofverfulde mig. 7 Naar jeg er i angist / da vil jeg kalde paa HErren / oc raabe til min Gud / saa bønhører hand min Røst af sin Tempel / oc mit Raab kommer for hannem til hans Ørn. 8 Oc Jorden besvede oc rystede / oc Biergens Grundvolle rørde sig / oc de besvede, thi hand var vred. 9 . Der opgick Damp af hans Næse / oc en Ild fortærede af hans Muld, der blefve Kuul optænde af hannem. 10 Oc hand bøyde Himmelen / oc foor ned / Oc der var mørckhed under hans Føder. 11 Oc hand sover paa Cherub oc fløy / Oc hand svefvede paa Væirens Vinger. 12 Hand sætte Mørckhed til sit skiul / til sit Skiul omkring sig / der vare mørcke Vand / ja Skyer i Luften. 13 For Skinnet for hannem foore hans Skyer frem / ja Hagel oc foore hans Skyer frem / ja Hagel oc gloende Kuul. 14 Oc HErren tordnede i Himmelen / oc den Høyeste lod sin Røst ud / der var Hagel oc gloende Kuul. 15 Oc hand skød sine Pjle / oc saare adspridde dem. 16 . Da saa mand Vandløb / oc Jordens Grundvolle obnedes / HErre for din Straf / for din Næsis Aandes blæsen. 17 Hand skickede af Høyheden / hand hente mig / hand drog mig af meget Vand. 18 Hand frjede mig fra mine stærcke Fiender / Oc fra mine Hadere / thi de vare mig formættige. 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tjd / Men HErren blef min Tilljd. 20 Oc hand førde mig ud paa Rummet / hand frjede mig / thi hand hafde Lyst til mig. 21 . HErren giorde vel mod mig igien / efter min Rætferdighed / hand betaler mig efter mine Hænders reenhed. 22 Thi jeg holt HErrens veye / oc vjgede icke ugudelig fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig / oc jeg vil icke kaste hans Skick fra mig. 24 Oc jeg var fuldkommen for hand / oc voctede mig for min Ondskab. 25 Oc HErren betalede mig / efter min Retfærdighed / efter mine Hænders Reenhed for hans Øyne. 26 Hos den Fromme skalt du være from / hos den Stærck som er fuldkommen / skalt du være fuldkommen: 27 Hos den Reene skalt du være fuldkommen: Hos den Reene skalt du være reen / oc hos den Fortrædelige skalt du bevjse dig fortrædelig. 28 Du skalt frelse elendigt Folck / oc nedtrycke de høye Øyne. 29 Thi du skalt opliuse min Løcte / HErren min Gud skalt giøre min Mørckhed klar. 30 Thi ved dig kand jeg løbe igiennem en Hær / oc ved min Gud kand jeg springe ofver en Muur. 31 (Hand er) den (rætte) Gud / hans Vey er fuldkommen / HErrens Tale er prøfveit ved Ild / hand er en Skiold for alle dem som forlade sig paa hannem. 32 Thi hvo er en Gud / foruden HErren? Oc hvo er en Klippe / uden vor Gud? 33 Gud beruster mig med Kraft / Oc giør min Vey fuldkommen. 34 Hand giorde mine Fødder rancke som Hinders/ og skickede mig på min høyhed. 35 Hand lærer mine Hænder til Strjd / Oc en Kaaberbue kand sønderbrydis med min Arm. 36 Oc du gafft mig din Saligheds Skilod / Oc din høyre Haand skal styrcke mig / Oc din Sactmodighed skal giøre mig mæctig. 37 Du skalt giøre mine Trjne vjde under ig / Oc mine Knogler snublede icke. 38 Jeg vil forfølge mine Fiender / oc gribe dem oc icke omvende / før jeg legger dem øde. 39 Jeg vil giennem skiude dem / ad de skulle icke kunde opstaae / De skulle falde under mine Fødder. 40 Thi du hafver berustit mig med Styrcke til Strjden / Du skalt bøye dem under mig / som sætte sig imod mig. 41 Oc du gafst mig mine Fiender påå Fluct / Oc dem mig hade / jeg vil ødelegge dem. 42 De raabte / Men der var ingen Frelsere til HErren /Men hand svarede dem icke. 43 De støtte jeg dem små / som Støf for Væjr / Jeg giorde dem tynde /som Skarn på Gaden 44 Du udfrjede mig fra Folckens klammer/ du sætte mig til et Hofved for Hedningene/ Et Folck som jeg icke Kiende/ tiente mig. 45 Strax det hørde med Ørne (om mig) adlydde det mig / de fremmede Børn hycklede for mig. 46 De Fremmede Børn vansmæctedes/ oc saare forfærdedes for deres Fængsel. 47 HErren lever/ oc lofvet være min Klippe/ Oc min Saligheds Gud skal ophøyis. 48 Gud som gifver mig Hefnen/ oc tvinger Folcket under mig. 49 Som mig udfrjer mig mine Fiender / du skalt ophøye mig fra dem / som sætte sig imod mig / fra en Volds Mand skalt du frj mig. 50 Derfor vil jeg tacke dig HErre iblandt hedningene / Oc siunge dit Nafn Lof. 51 Som gevjser sin Konge stoor Salighed / oc giør Miskundhed mod sin Salvede / mod David oc hans Sæd ævindelig. |