Psalme 22 2 XXII. Psalme Til Sangmesteren/ om en Hind/ som blef (Jaget) om Morgenen/ Davids Psalme. MJn Gud/ min Gud/ hvi forlodst du mig? Du est langt fra min Hielp / (fra) min hylens Ord. 3 Min Gud/ jeg raaber om Dagen / oc du svarer icke / Oc om Natten / oc jag tier icke. 4 Men du est hellig / som besidder Israels lofve. 5 Vore Fædre haabede paa dig/ de haabede / oc du hialpst dem ud. 6 Til dig raabte de / oc undkomme/ De haabede paa dig / oc blefve icke til skamme. 7 Men jeg er en Orm / oc icke en Mand / Menneiskens Spost oc Folckens Foractelse. 8 Alle de mig see / bespotte mig / de sætte Læben ud / de røste Hofvedet. 9 Hand forlod sig paa HErren / hand hielpe hannem ud / hand redde hannem / efterdi hand hafver Lyst til hannem 10 Du est dog den som drogst mig af min Moders Ljf/ som varst min Tilljd/ (der jeg laa) ofver min Moders Bryst. 11 Paa dig er jeg kast af Moders ljf/ Du (est) min Gud af min Moders Ljf. 12 Vær icke langt fra mig/ thi Angist er nær/ Thi her er ingen Hielpere. 13 Mange Øren hafve bespent mig / de Stærcke af Basan hafve omringet mig. 14 De lode deres Mund op imod mig/ (som) en Løve der rifver oc brøler. 15 Jeg er udøst som Vand / oc alle mine Been adskille sig/ mit Hierte var som Vox/ det smeltedis i mit Ljf 16 Min Kraft er fortørret / som et Skaar / oc min tunge hænger ved min Gumme / oc du legger mig i Dødsens Støf. 17 Thi Hunde hafve bespænt mig / de Ondis Hoob hafver belagt mig: De hafve igiennemboret mine Hænder oc mine Føder. 18 Jeg kunde tælle alle mine Been / de see til / de see aa mig. 19 De skifter mine Klæder iblandt dem/ oc kaste Lood ofver min Kiortel. 20 Min du HErre / vær icke langt borte / min Styrcke / skynde dig ad hielpe mig. 21 Redde min Siæl fre Sverd / min Enlige / fra Hunds Vold. 22 Frels mig af Løvens Mund / redde mig fra Enhiørninges Horn. 23 Jeg vil fortælle dit Nafn for mine Brødre/ jeg vil prjse dig i Menigheden. 24 I som frycte HErren / prjser hannem / All jacobs Sæd ære hannem / oc frycte for hannem alle Israels Sæd. 25 . Thi hand hafver icke foractit oc ey forsmaad den Fattiges Elendighed / oc icke skiult sit Ansigt for hannem / men der hand raabte til hannem / da hørde hand (det.) 26 Fra dig kommer min Prjs i den store Menighed / Jeg vil betale mine Løste / for dem / som frycte hannem. 27 De Sactmodige skulel æde / oc blifve mætte / de skulle prjse HErren / som adspørge hannem: Eders Hierte skal lefve altjd. 28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu / oc vende dem til HErren / Oc alle Hedningernes Slecte skulle tilbede for dit Ansict. 29 Thi HErren hør Riget til / oc hand hersker iblandt Heningene. 30 Alle Fede paa Jorden / skulle æde oc tilbede / Alle ce som nedfare i Støf skulle bøye sig for hannem / oc (den som) icke kand holde sin Siel i Lifve. 31 Der skal en Sæd tiene hannem / den skal telregnis HErren i Slecten 32 De skulle komme oc forkynde hans Retferdighed / for det Folck som blifver fød / Thi hand hafver giort (det.) |