Psalme 31 2 XXXI. Til Sangmesteren / Davids Psalme. HErre / jeg haaber paa dig / Lad mig icke beskæmmis ævindelig / reed mig ved din Rætfærdighed : 3 Bøy din ørne til mig / udfrj mig snarlig / vær mig en stærck Klippe / et fast Slot / ad frelse mig. 4 Thi du est min Klippe oc mit Slot / oc for dit Nafns skyld skalt du lede mig / oc udføre mig. 5 Du skalt udføre mig af Garnet / som de have skiult for mig / thi du est min Styrcke. 6 Jeg vil befale din Aand i din Haand: Du forløste mig HErre/ du sande Gud. 7 Jeg hader dem som var paa forfængelig Løgn / men jeg / Jeg haaber paa HErren. 8 Jeg vil fryde mig oc være glad ved din Misgundhed / thi du hafver feit min Ælendighed / du hafver kient min Siæl i nød. 9 Oc ofvergafft mig icke i (min) Fiendis Haand / du lodst mie Fødder staa paa Rummet. 10 HERRE / være mig naadig / thi mig er bange : Mit Øye er igiennemstucket for harm (der til) med min Siæl oc min Buug. 11 Thi mit Lif er fortærit af Drøfvelse / oc mine Aar af Suck / Min Mact er forfalden for min Missgierning / oc mine Been ere giennemstuckne. 12 For alle mine Fiender var jeg en Spot / ja megen for mine Naboe / oc en forskreckelse for mine Kyndinge: de som mig faae der ude / flye fra mig. 13 jeg blef forglemt af Hiertet som en Døød / jeg var som en fordærfvet Kar. 14 Thi jeg hørde mange deres Lasten / Fryct var triint omkring / fordi de radslooge tilsammen ofver mig / De betænckte ad tage Lifvet af mig. 15 Mej jeg / jeg haabte paa dig HERRE/ Jeg sagde / du est min Gud. 16 Min Tjder / ere i din Haand / udfrj mig fra mine Fienders Haand / oc fra dem som mig forfølge. 17 Lad dit Ansict skinne ofver din Tjenere / frelz mig ved din Miskundhed. 18 HErre / lad mig icke beskæmmis / thi jeg kalde paa dig : Lad de Ugudelige beskæmmis / lad dem tie i Helfvede. 19 lad de falske Læber blifve stumme / som tale hart / af Hofmod oc Forhaanelse mod den Retferdige. 20 Hvor meget er dit gode / som du hafver giemt dem som dig frycte / du hafver arbeydet for dem som haabe paa dig / for Menniskens Børn. 21 Du skalt skiule dem i dit Ansictis Skiul for hver mands Traadt / Du skalt skiule dem i en Hytte / for de kjfactige Tunger. 22 Lofvet være HErren / thi hand hafver underlig giort sin Miskundhed imod mig i en fast Stad. 23 Jeg sagde vel der jeg haftede / jeg er udryddit fra dine Øyne / Du hørde alligevel mine Formanelsers Røst / der jeg raabte til dig. 24 Elsker HErren alle hans Hellige / (thi) HErren bevarer de Trofaste / oc betaler hannem til ofvers / som bruger Hofmodighed. 25 Værer trøstige / Oc hand skal bekrafte eders Hierte / Alle I som haabe paa HErren. |