Psalme 35 1 XXXV. Davids Psalme. HErre / Træt med dem som trætte med mig / Strjd mod dem / som strjde imod mig. 2 Tag Skiold oc Helm / oc giør dig rede ad hielpe mig. 3 Oc udtag din Glasvind / oc luck til mod deres anløb / som forfølge mig / Sig til min Siæl / Jeg er din Frelse. 4 Lad dem beskæmmes oc blues / som staa efter min Siæl / Lad dem vendis tilbage / oc blifve til skamme / som mig ville ont. 5 Lad dem blifve som Aun for Væjret: Oc HErrens Engel støde (dem) bort. 6 Deres Vey skal blifve saare mørck / oc meget slibrig : Oc HErrens Engel forfølge dem. 7 Thi de stillede deres garn hemeligen i en Gryfft mod mig uden Sag / De grafvde for min Siæl uden Sag. 8 Lad Forderfvelse komme paa hannem / (Saa) hand icke kand vide det / oc lad hans Garn / som hand skiulte / fange hannem / lad hannem falde der / saa hand ødeleggis. 9 Men min Siæl skal glæde sig i HErren / den skal fryde sig i hans Frelse. 10 Alle mine Been skulle sige / HErre / hvo er dig ljg? Du som udfrjer den Elendige fra den som hannem er for stærck / Oc den Elendige oc Fattige fra den som hannem røfver. 11 Der opstaar fortrædelige Vidne / De spøre mig ad / det som jeg icke viste. 12 De gifve mig ont for got / Ad berøfve min siæl. 13 Men der de vare siuge / tog jeg en Sæck paa mig / Jeg plagede min Siæl med faste / Min Bøn kom igien i mit Skiød. 14 Jeg holt mig / som hand hafde været min Ven oc Broder / Jeg gick i Sørgeklæder / sloog Hofvedet ned som en der sørger for (sin) Moder. 15 Men de glædde dem ad jeg haltede / oc samlede dem : de samlede dem som slagne til mig / oc jeg viste det icke / De refve (deres Klæder) oc tiede icke. 16 Blant dem som hyckle oc bespotte saare / Skaare de med deres Tænder ofver mig. 17 HErre / hvor længe vilt du se til? Før min Siæl igien fra deres Ødelæeggelse / ja min Gniste fra de unge Løver. 18 Jeg vil taqcke dig i en stoor Menighed / Jeg vil prjse dig iblandt et vædigt Folck. 19 Lad dem icke glædes ofver mig / som ere mine Fiender uden skyld / Eller blincke med Øyet ad hver andre / de som hade mig uden Sag. 20 Thi de tale icke det som hører til Fred / Men mod de Stille i Landet optænckte de svigefulde Ord. 21 Oc de lade deres Mund vjt op imod mig / de sagde : ha / da / (det) saa vort Øye. 22 HErre / du saast det / tie icke: HErre / vær icke langt fra mig. 23 Vaag op oc vær vaagen til min Ræt / Til min Sag / min Gud oc min HErre. 24 HErre min Gud / døm mig efter din Rætvjshed / oc ad de icke glæde dem ofver mig. 25 Ad de icke skulle sige i deres Hierte : Ha / ha / Vore Siæle /mue glæde dem) Ad de icke skulle sige: Vi hafve opsluget hannem. 26 Lad dem beskæmmes / oc blifve til skamme tillige / som glæde sig ved min ulycke / Lad dem klædes med Skam oc Skæntsel / som rose sig stoorligen imod mig. 27 Lad dem glædes oc frydes / som hafve Lyst til min retfærdighed / Oc lad dem alatjd sige : HErren maa høyt lofvis / som gierne vil ad hans Tienere skal lide vel 28 Saa skal min Tunge tale om din Rætferdighed / ja om din Lov hver Dag. |