Psalme 39 2 XXXIX. Til Sangmesteren for Jeduthun / Davids Psalme. JEg sagde : Jeg vil vare mine Veye / ad jeg skal icke synde med min Tunge. Jeg vil forvare min Mund med en Muulkurfve / den stund den ugudelige er før mig. 3 Jeg var stum (formedelst) taushed / jeg tage det Gode / men min Sorrig blef oprørt. 4 Mit Hierte blef heedt udi mit Lif / i min tancke optændis en Ild / Jeg talede med min tunge 5 HErre / lad maig kiende min Ende / oc mine Dages maal / hvad det er: Ad jeg kand kiende hvad det er / Jeg hafver ad lefve. 6 See / Du hafver sat mine Dage (som) en Haand bred / Oc mit Lifs tjd er som intet for dig / Sandelig / hvert Menneske er jdel Forfængelighed / men hand end staar Sela. 7 Sandelig / Menntskene gaar frem (som) i et Billede / Sandelig / de giør sig megen uro forgeifs : Mand samler / oc kand icke vide / hvo der skal sancke der. 8 Oc nu HErre / hvad hafver jeg bied efter? Min Forventelse den er til dig. 9 Befrj mig af alle mine Ofvertrædelser / sæt mig icke til en Daaris spot. 10 Jeg tagde / jeg vil icke oplade min Mund / Thi du giorde det. 11 Vent din Plage fra mig Thi jeg er vansmæctig af din Haands slag. 12 Retter du nogen med Straf for Missgierning / Saa forderfver du hans ynkelige skickelse som et Møl / Sandelig alle mennesker ere Forfængelighed / Sela. 13 HErre / hør min Bøn / oc gif act paa mit Raab / Ti icke til min Graad: 14 Thi jeg er en Fremmed hos dig / En Indbyggere / som alle mine Fædre |