Psalme 53 2 LIII. Til sangmesteren / paa Mahalath / Davids (Psalme) til undervjsning. EN Daare sagde i sit Hierte : Der er ingen Gud til : de forderfvede det / oc giorde det vederstyggeligt med Ondskab / Der er ingen som giør got. 3 Gud saa ned af Himmelen ofver Menniskens Børn / Ad see om der var nogen kloog / som spurde ad Gud. 4 En hver var affalden / de stinckede tilljge / Der var ingen som giorde got / ia icke end een. 5 Men da de Missdædere icke kiende det? Som opæde mit Folck / som de oode Brød / de kalde icke paa Gud. 6 (Men) der fryctede de saare / som der intet ad frycte / thi Gud bortspredede den hans Been / som beleirede dig : Du giorde dem til Skamme / thi Gud forsmaade dem. 7 Gid /der motte komme megen hielp af Zion til Israel / Naar Gud omvender sig Folckis Fængsel / (da) skal Israel fryde sig / (da) skal israel glæde sig. |