Psalme 57 2 LVII. Til Sangmesteren / (med Titel) forderfveicke / Davids gyldne smycke / Der hand flyde for Sauls Ansict i Huulen. Gud vær mig naadig / Vær mig naadig / thi min Siæl forlader sig paa dig / Oc jeg forlader sig paa dig / Oc jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge : Indtil ulycken er gangen forofver. 3 Jeg vil raabe til den Allerhøyeste Gud / Til Gud som giør Ende paa min Sag. 4 Hand skal sende fra Himmelen / oc frelse mig / hand forhaanede den som vilde nedsiunke mig / Sela! Gud skal sende sin Miskundhed oc sin Sandhed. 5 Min Siæl er iblant Løver / Jeg maa ligge medlem Mordbrendere / der ere Menniskenes Børn / hves Tænder ere Spiud oc Pjle : Oc deres Tunge et skarpt Sverd. 6 Gud ophøye dig ofver Himlene : Din Ære ofver alle Jorden. 7 De skillede Garn for min gang / min Siæl bøyede sig : De grafvede en Graf for mig: de fulde ind i den / Sela. 8 Gud / mit Hierte er rede / mit Hierte er rede: Jeg vil siunge oc leege. 9 Vaag op min Ære / vaag op Psaltere oc Harpe: Jeg vil opvaage aarle. 10 HErre / Jeg vil tacke dig iblant Folckene : Jeg vil leege for dig iblandt Landskaberne. 11 Thi din Miskundhed er stoor ind til Himlene : oc din Sandhed ind til Skyerne. 12 Gud ophøye dig ofver HImlene : din Ære ofver all Jorden. |