Psalme 58 2 LVIII. Til Sangmesteren / (med Titel) forderf icke / Davids gyldne Smycke. ER det saa / O du Forsamling / ad I ville tale rætferdighed / ville I dømme rætteligen I Mennisers Børn? 3 Ja i giøre uræt i Hiertet / I veye ederes hænders Fortrædelighed i landet. 4 De ugudelige ere forvende af Moders Ljf: De som tale Løgn fore vild af Moders Ljf. 5 De hafde Forgifft lige som en Slanges forgifft: De ere som en døv Otterslange der til stopper sit Øre. 6 Ad den icke skal høre paa Tryllerens røst / (Eller) den Maneris som vel kand mane 7 Gud sønderbryd deres Tænder i deres Mund : HErre / sønderstød unge Løvers Kindtænder. 8 Lad dem hensmeltis som vand / lad dem gaae for sig selv : hand maa skiude mid sine Pjle / saa som de vare afhugne. 9 Lad ham forgaa som en Snegel der hensmeltes : som et utjdigt Qvindis Foster / ad de skulle icke see Sool. 10 Før end eders Gryder kunde fornemme (Ild af) Hyben Torn / skal hand hannem som lefvendis som (i) en fyrige Vrede hastelig bortrycke. 11 Den Rætferdige skal glæge sig / naar hand ser Hefn : hand skal to sine Fødder i den Uskyldiges Blod. 12 Oc mand skal sige : den Retfærdig hafver dog Fruct : der er dog en Gud til / som dømmer paa Jorden. LIX. Til Sangmesteren/ (med Titel) forderf icke / Davids Gyldne Smycke / Der Saul sende hen /oc de toge vare paa Huset / ad sla hannem ihiel. |