Psalme 60 3 LX. Til Sangmesteren ofver Vidnisbyrdens Lilie / Davids Gyldne Smycke til ad lære / Der hand hafde tjfvet med en Syrer af Mesopotania / oc med en Syrer af Zoba / oc der Joab kom igien / oc sloo de Edomiter i Saltdalen tolf tusinde. Gud / Du fordrefst os / du bortspridde os / du varst vred / vend dig om igien til os. 4 Du som hafver bevegit Jorden / du som sønderrefst den heel dens Brøst / thi den røster. 5 Du vjste dit Folck en hard ting / du hafver skenckit os Vjn / ad vi tumlede. 6 (Men) du gafst dem et Banere / som dug frycte / ad ophøye sig med / for Sandheds skyld / Sela. 7 Paa det ad dine kiere Venner skulle frelsis : saa frelz nu med din høyre Haand / oc bønhør os. 8 Gud taler i sin Helligdom / jeg vil glæde mig / Jeg vil deele Sichem / oc afmaale Suchoths dal. 9 Gilead er min / Manasse er oc min / oc Ephraim er mit Hofvedis Mact / Juda er min Lovfører. 10 Moab er mit Løfvekar / Jeg vil kaste mine Skoo ofver Edom : Du Philistæa fryd dig ofver mig. 11 Hvo vil føre mig til en fast Stad? Hvo skal ledsage mig ind til Edom? 12 skalt du Gud icke giøre det / som bortdrefst os? Oc skalt du Gud icke drage med vor Hær? 13 Fly os Hielp af Nød : thi et Menniskes Hielp er Forfængelighed. 14 Vi ville giøre mæctige Ting ved Gud: Oc hand skal undertræde vore Fiender. |