Psalme 62 2 LXII. Til Sangmesteren / for Jeduthun / Davids Psalme. MJn Siæl er alleeniste stille til Gud : Fra hannem (kommer) min Frelse. 3 Hand er allene min Klippe / oc min Frelse : min høyre beskærmelse / ad jeg skal icke snuble meget. 4 Hvor længe stille I efter en Mand? I skulle ihielslaes: ja I alle skulle være som en Væg / der slaar paa fald / (som) et Gierde der omflødis. 5 De raadsla alleeniste om ad udrifve hannem fra hans herlighed de hafve Lyst til Løgn / de figne med deres Mund / oc forbande id eres Hierte / Sela. 6 Dog min Siæl bj alleene efter Gud : thi af hannem kommer min Forhaabning. 7 hand er alleene min Klippe / oc min Frelse : min høye Beskærmelse jeg skal icke snuble. 8 Hos Gud er min Frelse / oc min ære : min Styrckis Klippe / min Tilfluct er i Gud. 9 Haaber paa hannem altjd / (kiere) Folck / udøser eders Hierte for hans Ansict : Gud er vor Tilljd / Sela. 10 Menniskenes Børn ere alleeniste Forfængelighed / en Mands Børn ere Løgn naar de opleggis i Veyskaalen / de (findes lættere) end Forfængelighed tilljge. 11 Forlader eder icke paa vold oc paa Rof / ad I skulle icke blifve til Forfængelighed / falder eder Rjgdom til / saa sætter icke hiertet der til 12 Gud hafver taliet een gang / det hafver jeg tvende gange hørt / ad Styrcke hør Gud til. 13 oc dig HErre hør Miskundhed til : thi du skalt betale hver, efter hans Gierning |