Psalme 63 2 LXIII. Davids Psalme / der hand var i Juda Ørcken. Gud du est min Gud / Jeg vil søge aarle til dig / Min siæl i tørstede fter dig / mit Kiød længis efter dig : udi er tørt oc tiurt land / som inted vand er. 3 (Sandelig jeg faae dig i Helligdommen / jeg saa din Styrcke oc din Ære.) 4 Thi din Miskundhed er bedre end Lifvet : Min Læbe skulle prjse dig. 5 Saaledis vil jeg lofve dig i mine Lifs Dage : Jeg vil opløfte min Hænder i dit Nafn. 6 Min Siæl skal mættis som af Fædme / oc af det Fæde : oc min Mund skal lofve (dig) me prjsende Læbe. 7 Naar jeg tæncker paa dig paa min Seng / da vil jeg dicte om dig i Nattevoct. 8 Thi du varst min Hielp : Oc under dine Vingers Skygge vil jeg fryde mig. 9 Min Siæl hænde efter dig : din høyre Haand holt paa mig. 10 Men de som staa efter min siæl ad ødelegge den / de skulle fare hen udner Jorden. 11 Mand skulle nedlegge dem ved Sverds Mact : de skulle blifve Ræfvens Deel. 12 Men Kongen skal glæde sig i Gud : hver som svær ve hannem skal prjsis thi deres Munde skulle tilstoppes som tale Løgn. |