Psalme 64 2 LXIV. Til Sangmesteren / Davids Psalme. Gud hør min røst i min Klage : Beskærm mit Ljf fra Fiendens Fryct. 3 Skiul mig for de ondis hemmelige Raad / for Missdæderes Forsamling. 4 Som hvæsser deres Tuunger som et Sverd / oc ad skiude et bittert ord / som deres Pjl. 5 Ad skiude dem Fromme i Løndom : De skiude hannem hastelig / oc icke frycte sig. 6 De styrcke sig self i en ond Handel / de taler med hinanden ad skiule Snarer : De siger: Hvor kand see dem? 7 De fuldkomne det som de hafve optænckt saa flittelig / ja det inderste i et Menniske oc det dybe Hierte. 8 Men Gud hafver skut dem hasteligen med en Pjl : de finge Hug. 9 Oc de skulle giøre ad deres Tunge skal ramme paa dem self : De skulle / hver som seer paa dem / holde sig langt derfra. 10 Oc alle Menniske skulle frycte sig / oc forkynde Guds Gierning / oc mercke ad det er hans Gierning. 11 Den Rætferdig skal glæde sig i HErren / oc haabe paa hannem : oc alle som ere oprictige i Hiertet / skulle rose sig. |