Psalme 66 1 LXVI. Til Sangmesteren / en Psalme-Sang. Fryder eder for HErren alle Jorden / 2 Siunger hans Nafn Ære / holder hans lof for (eders) Ære. 3 Siger til Gud / hvor forfærdelig est du i dine Gierninger / dine Fiender skulle smigre for dig formedelst din stoore Mact. 4 All Jorden skal tilbede for dig / 5 oc seer Guds Gierninger : Hand er forfærdelig i Gierning imod Menniskenes Børn. 6 Hand hafver forvendt Hafvet til tørt Land / De ere gangen til Fods ofver FLoden / der hafve vi glæd os i hannem. 7 Hand regærer med sin Mact ævindelig / hans Øybne skuer paa Folckene : De gienstrjdige skulle icke ophøye sig / Sela. 8 I Folck lofver vor Gud: Oc lader hans Lofvis Røst høris 9 Som holder vore Siæle Lifvet : Oc lader vor Fod icke gljde. 10 Thi Gud du hafver forsøgt os : du hafver klarit os : lige som Slølf blifver klarit. 11 Du hafver førd os i Garnet : Du lagde en KLemme paa vore Lender. 12 Du lodst Menniskene fare ofver vort Hofved / vi ere komne i Ilden oc Vandit : men du udførte os til ad vederqveges 13 Jeg vil gga i dit Huus med Brendoffer: Jeg vil betale dig mine Løste. 14 De som mine læbe obenbarede / Oc min Mund talede i min Nød. 15 Jeg vil offre dig feede Brendoffer med Røg af Vædre. Jeg vil berede Øxen med Bucke / Sela. 16 KOmmer / hører til o/ oc jeg vil fortælle det / alle J som frycte Gud / hvad hand hafver giort ved min Siæl. 17 Til hannem raabte jeg med min Mund : hand blef høyelig prjset af min Tunge. 18 Der som jeg saae uræt i mit Hierte / da vilde HErren icke bønhøre mig. 19 Men dog hafver HErren bønhørt mig / hand gaf act paa min Bøns Røst. 20 Lofvet være Gud / som icke forskiød min Bøn / eller sin Miskundhed fra mig. |