Psalme 73 1 LXXIII. Asaphs Psalme. Gud er dog Israel aod / dem som ere reene af Hiertet. 2 Jeg (maa bekiende/) der fattedis lidet ad mine Føder jo snublede : der fattedis moxen intet / ad mine gange vare jo hænglede. 3 Thi jeg var nidkier paa de Galne / der jeg motte see / ad det gick de ugudelige vel. 4 Thi hver findis ingen Baand end til deres Døød: Oc deres Styrcke er vel ved mact. 5 De hafve icke Møye som andre Folck / oc de blifve icke plaget som andre Folck / oc de blifve icke palget som andre Menniske. 6 Derfor hafver Hofmod prydet dem som med en Kiæde / Vold betænkder dem som med en Smycke. 7 (Hvert af) deres Øyne blifver bort for deres Fædme / deres Hiertis tancker faar Fremgang. 8 De komme andre til ad forsmæcte / oc tale ond Svig: de tale af de Høye / 9 De sætte deres Mund mod HImlene oc deres Tunge farer frem paa Jorden. 10 Derfor vender hans folck hid igien / oc der udtryckes heele (Begere) fuld Vand til dem. 11 Saa de sige : Hvorlunde skulle Gud vide det / oc er der Kundskab i den Høyeste? 12 See / Disse ere ugudelige : dog ere de lycksalige i Verden / de blive meget rjge. 13 Saa hafver jeg forgefs reensit mit Hierte / oc toet mine Hænder i Uskyldighed? 14 Efterdi jeg er plagit hver Dag / oc min straf er hver Morgen der? 15 Om jeg sagde : Jeg vil fortælle saadant / See / (da motte) dine Børns Slect (sige/) ad jeg hafde forfeit mig. 16 Dog hafver jeg tænck / ad forstaa det / (men) det var møyesommeligt for mine Øyne. 17 Jndtil jeg gick til Guds Helligdomme / (oc) gaf act paa deres Ende. 18 Du sætter dem paa det flebrede : Du lader dem falde / til ad ødeleggis. 19 Hvorlunde blefve de ødelagde saa snart / de faa ende / de blifve slet øde for Forfærdelser. 20 Lige som en Drøm / naar en er opvaaagnet / HErre / naar du opvaager / skalt du foracte deres B illede. 21 Mit Hierte er opsvollen / Oc jeg motte ljde sking / mine Nyre : 22 Da var jeg en Daare / oc kunde icke kiende det : Jeg var som et Djur hos dig / 23 Oc jeg var dog stedse hos dig : Du holdt ved min høyre Haand. 24 Du skalt lede mig ved dit Raad : Oc annamme mig siden til Ære. 25 Hvem hafver jeg ellers i Himlene? lige ved dig hafver jeg icke Lyst til noget paa Jorden. 26 Forsmæcter mit Kiød oc mit Hierte / saa er Gud mit Hiertis glæde ævindeligen. 27 Thi se / de som vjge bort fra dig / skulle omkomme : Du hafver ødelagt hver den som bedrifver Hoor mod dig. 28 Men jeg tæncke det er mig got / jeg holder mig nær til Gud : Jeg satte mit haab paa den HErre HErre / Ad jeg kand fortælle alle dine Gierninger. |