Psalme 77 2 LXXVII. Til Sangmesteren ofver Jeduthun / Asaphs Psalme. MJn Røst er til Gud / oc jeg vil raabe : Min Røst er til Gud / oc hand skal høre mig. 3 Jeg søgte HErren paa min Nøds Dag: Min haand var om Natten udract / Oc jeg lod icke af: min Siæl vilde icke lade sig husvale. 4 Tænckte jeg paa Gud / da blef jeg forstyrret / udsagde jeg min Meening / da forsmæctede min Aand/ Sela. 5 Du holt mine Øyne vaagne / Jeg var vansmæctig / oc kunde icke tale. 6 Jeg tænckte paa de Dage af gammel Tjd / paa de Aar af Evighed. 7 Jeg tænckte paa min Strengeleeg / Om Natten talde jeg med mit Hierte / oc min Aand randsagede. 8 Skal da HErren bortdrifve mig ævindeligen? Oc icke hafve Lyst meere til mig? 9 Er da hans Miskundhed aldelis ude? Hafve (hans) Tilsagn en Ende / (som var) til Slect efter anden. 10 Hafver Gud da forglemt ad være naadig? hafver hand tilluct sin barmhiertighed ved Vrede/ Sela. 11 Oc jeg sagde: Det er det ad jeg er svag / Aarene staa i den Høyestis høyre Haand. 12 jeg vil tæncke paa HErrens Gierninger: thi jeg vil tæncke paa mine underlige Ting fra fordum Tjd. 13 oc vil tale om all din Gierning / Oc sige af det som du hafve giort. 14 O Gud din Vey er i Helligdommen : hvo er så mæctig en Gud / som Gud? 15 Du est den Gud som giør underlige Ting : Du hafver ladit din mact kiende iblandt Folckene. 16 Du gienløste dit Folck vældelig / Jacobs oc Josephs Børn / Sela. 17 Vandene saae dig Gud / Vandene saae dig / de vare i Smerte : ja oc Afgrundene blefve rørde. 18 Skyerne øste Vand / de høye Skyer tordnede: ja dine Straaler motte fare frem. 19 Din Tordens Liud var i den runde Luft / Liunet opliuste Jorderjge : Jorden røstede oc skalf. 20 Din Vey var i Hafvet / oc din Stj i stoore vand : Oc dine Fodspor blefve icke kiende. 21 Du førde dit Folck / som Faar / ved Mose oc Aarons Haand. |