Psalme 78 1 LXXVIII. Til en Undervjsning Asaphs. MJt Folck hør min Lov : bøyer eders Øren til min Munds Tale. 2 Jed vil oplade min Mund ved Ordsprock: Jeg vil udøse mørck Tale / (om Ting) fra gammel Tjd. 3 De som vi hafve hørt oc vide / oc vore Fædre fortællede os. 4 Ad vi skulle icke forholde det for deres Børn / for den Slect som efterkommer / Men fortælle HErrens Prjs / oc hans Mact c hans underlige Gierninger / fem hand hafver giort. 5 Thi hand oprætte et Vidnesbyrd i Jacob : oc satte en Lov i Jsrael / hvilcke hand bød vore Fædre oc de skulde lære deres Børn dem. 6 Paa det ad den Slect som efterkommer / ja de Børn som skulde fødes / kunde kiende det : ad de kunde opvoxe / oc fortælle det for deres Børn. 7 Oc ad de sætte deres Haab paa Gud/ oc icke forglemme Guds Gierning: men holde hans Bud. 8 Oc ad de skulde icke vorde som deres Fædre / En affældig oc gienstrjdig Slect / en Slect som icke beridde sit Hierte / oc hves Aand icke var trofast med Gud. 9 Ephraims Børn som vare væbnede / Bueskyttere vendte dem om paa Strjdens Dag. 10 De hulde icke Guds pact / Oc de vilde icke vandre i hans Lov. 11 Oc de forglemde hans Gierninger / oc hans underlige Ting / som hand hafde vjst dem. 12 Hand giorde en underlig Ting for dere Fædre i Ægypti Land / paa Zoans marck. 13 Hans adskilde Hafvet / oc lod dem gaa der igiennem / Oc stillede Vandet / som en Dynge. 14 Oc hand lidde dem om Dagen med en Sky / oc den gandske Nat med en klar Jld. 15 Hand slacte Klipperne i Ørcken / oc gaf dem ad dricke ofverflødig / som af Afgrundene. 16 Thi hans lod Bæcke udrunde af en Klippe / Oc lod Vand fare ned / som Floder. 17 Dog blefve de endnu ved ad synde mod hannem: ad forbittre den Høyeste i Ørcken. 18 Oc de fristede Gud i deres Hierte : ad de begierede Mad for deres Siæl. 19 Oc de talede mod Gud / oc sagde : Ja mon Gud skulde berede et Bord i Ørcken? 20 See / hand hafver slagit Klippen / ad der flød vand ud / oc Bæckene løbe ofver: Mon hand ic kunde gifve Brød? Mon hand kunde skicke sit Folck Kiød? 21 Derfor hørde HErren det / oc blef vred: oc der optændis en Jld i Jacob / oc hans Vrede kom ocså op i Jsrael 22 Ad de icke troode paa Gud / oc haabede icke paa hans Frelse 23 Der hand bød Skyerne ofven / oc oplod Himlens Dørre. 24 Oc hand lod Mand regne paa dem / ad æde / oc gaf dem Himmels Korn. 25 Saa hver mand ood de Stærckes Brød : Hand sende dem vildt ofverflødig. 26 Hand lod Østenvæjr fare frem under HImlene / Oc opførte Syndenvæjr med sin styrcke : 27 Oc lod Kiød regne paa dem som Støf / Oc fluende Fule som haffens Sand. 28 Oc hand lod dem falde inden hans Leir / der omkring som hand boode. 29 Oc de oode / oc blefve saare mætte: Hand lod dem faa det som de hafde Lyst til. 30 De hafde icke endnu styret deres Lyst: som deres Mad var endnu i deres Mund: 31 Da opkom Guds Vrede paa dem / oc hand nedslog de udvalde i Jsrael. 32 (Men) ofver alt det syndede de endnu / Oc troode icke paa hans underlige Ting. 33 Derfor fortærede hand deres Dage med Forfærdelighed / oc deres Aar med Forskreckelse. 34 Naar hand slog dem ihiel / da søgte de hannem / Oc vende dem om oc søgte Gud aarle. 35 Oc komme ihu ad Gud var deres klippe / Oc dem høyeste Gud deres Løsere. 36 Oc de smigrede for hannem med deres Munde / oc hycklede for hannem med deres Tunger : 37 Men deres Hierte var icke fast til hannem / oc de hulde icke troligen ved hans Pact. 38 Dog hand som var barmhiertig / tilgaf Missgierning / oc icke fordærfvede dem / men vendte sin Vrede tit fra dem / oc vilde icke opvæcke alle sin Vrede. 39 Oc hand tænckte / ad de vare Kiød : Et Vær som bort far / oc kand icke komme igien. 40 Hvor tjt forbittrede de hannem i Ørcken? de operrede hannem i det øde sted! 41 Thi de komme igien oc fristede Gud / Oc mestrede den Hellige i Jsrael. 42 De tænckte icke paa hans Haand / paa den Dag / som hand forløste dem af Nød. 43 Hvorledis hand hafde sat sine Tegn i Egypten / Oc sine underlige Ting paa Zoans Marck. 44 Oc hafde vent deres Strømme til Blod / Oc deres Bæcke / ad de kunde icke dricke. 45 Hand hafde sent en Hoob uting paa dem / som ood dem: oc Padder / som forderfvede dem. 46 Oc hand gaf Bremsen deres Grøde / Oc Græsshoppen deres Arbeyde. 47 Hand slog deres Vjngaard med hargelen / Oc deres Morbærtræ med Haagelsteene. 48 Oc hand bespente deres Qveg med Hagelen / Oc deres Hiorde med gloende Kull. 49 Hand sende sin hastige Vrede paa dem / Fortørnelse oc Grumhed / oc Angeist / som sentis ved de onde Engle. 50 Hand ofvervoyede hvort hans vrede skulde gaa: hans sparde icke deres Siæles fra døøden : oc hans bespente deres Qveg med Pestilenze 51 Oc hand ihielslog alle Førstefødde i Egypten / Den første Krafft i Ehams Pauluuner. 52 Oc hand lod sit Folck uddrage som Faar / Oc førde dem i Ørcken som en Hiord. 53 Oc hand ledsagede dem tryggeligen / ad de icke fryctede : thi Hafvet skiulte deres Fiender. 54 Oc hand førde dem til sin Helligheds Landemercke : Til dette Bierg som hans høyre Haand hafde bekommit. 55 Oc hand fordref hedningerne for dem / oc lod dem falde i (deres) arfvedeels Lod / Oc lod Israels Stammer boo i deres Pauluuner. 56 Men de fristede oc forbittrede den høyeste Gud / Oc hulde icke hans Vidnisbyrd. 57 Oc de vende tilbage / oc forfaae sig / som deres Fædre : de sloge tilbage / som en falsk Bue. 58 Oc de operrede hannem med deres Høye / oc giorde hannem nidkier med deres udskaarne Afguder. 59 . Der Gud det hørde / da blev hand vred / Oc straffede det hart paa Jsrael. 60 Derfor forlod hand den Boolig i Silo / det Pauluun som hand hafde sat iblant Menniskene 61 Oc gaf deres mact i Fængsel / Oc deres Herlighed i Fiendens Haand. 62 Oc hand ofvergaf sit Folck til sverd / Oc blef vred paa sin Arff. 63 Jld ood de udvaalde der af / Oc Jomfruer der af blefve ugifte. 64 Præstene der af fulde ved Sverd / Oc Enckerne der af / græde icke. 65 Da opvognede HErren som en Sofvendis / som en Stærck der skriger af Vjn. 66 han slog sine Fiender bag til / hand giorde dem en ævig Skam. 67 Oc hand bortkaste Josephs Pauluun / Oc udvalde icke Ephraims Stamme. 68 Men hand udvalde Juda Stamme / Sions Bierg / som hand elskte. 69 Oc hand bygde sin Helligdom som Høye / som Jorden / hvilcken hand hafver befæstit ævindelig. 70 Oc hand udvalde David sin Tienere / Oc tog hannem fra Faarestjerne. 71 Hand tog hannem / der hand gick efter Faarene som vare med Lam / hand lod hannem komme ad føde Jacob hans Folck / oc Jsrael hans Arf. 72 Oc hand fødde dem med Hiertens Fromhed / Oc regterede dem med sin Hænders Forsictighed. |