Psalme 88 2 LXXXVIII. En Psalmesang for Chore Børn / til Sangmesteren / paa Pjbe (ad leege) med hver andre / til undervjsning Hemans den Efrahikers. HErre min / Saligheds Gud Jeg raabte om Dagen / (ja) om Natten for dig. 3 Lad min Bøn komme for dit Ansict : bøy dine Ørn til mit Raab. 4 Thi min Siæl er mæt af ulycke / oc mit Ljf er hart hos Helfvede. 5 Jeg actedis lig med dem som fare ned i Grafven : Jeg var som en Mand der hafver ingen Styrcke. 6 Jeg var iblant de Døøde / var forlat som de Slagne / der ligge i Grafven / hvilcke du kommer icke meere ihu / Oc de ere bortskilde fra din Haand. 7 Du lagde mig i den underste Graf / i Mørcke i dyb. 8 Din Grumhed tryckte mig : Oc du trengde mig med alle dine Bølger / Sela. 9 Du skilde mine Kyndige langt fra mig / du giorde mig vederstyggelig for dem: jeg ligger indluct / oc kand icke komme ud. 10 Mit Øye er fornectit for mig elendighed: HErre / jeg raabte til dig hver Dag : Jeg udræcker mine Hænder til dig. 11 Skalt du giøre en underlig Ting for de Døøde? Eller skulle Dødninger opstaa / skulle de tacke dig? Sela. 12 Skal din Miskundhed opregnis i Grafven? Din Sandhed i Forderfvelsen? 13 Skulle din underlig Gierning kendis i Mørcket? Eller din Rætferdighed i forglemmelsis Land? 14 Men jeg raaber til dig HErre : Oc min Bøn kommer dig tilforn om Morgnen. 15 Hvi fordrifter du HErre min Siæl /(oc) skiuler dit Ansict for mig? 16 Af ungdom er jeg elendig oc døødsiug : Jeg ljder din Forfærdelser : jeg maa tvile (om Freden.) 17 Din Grumhed er gaaen ofver mig : dine Forfærdelser hafve udryddet mig. 18 De vare omkring mig som Vand hver Dag : de bespænte mig tilsammen. 19 Du giorde det ad min Ven oc Næste holt sig langt fra mig: jeg er bortte for mine Kyndinge. |