Psalme 92 2 XCII. En Psalme-Sang / paa Sabbaths Dag. DEt er got / ad tacke HErren : oc ad siunge dit Nafn Lof / du Høyeste. 3 Ad kundgiøre din Miskundhed om Morgenen : Oc din sandhed om Nattene 4 Paa de ti Strenge oc paa Psalteren : paa Higajon med Harpe. 5 Thi HErre du glædde mig ved din Gierning : Jeg vil fryde mig ofver de Ting dine Hænder giorde. 6 HErre / hvor stoore ere dine Gierninger? Dine tancker ere meget dybe. 7 En ufornuftig Mand kiender icke det : oc en Gæck forstaar det icke. 8 Ad de ugudelige grønes som Græss / Oc alle Missdædere blomstres indtil de blifve ødelagde altjd. 9 Men du HErre est høy / ævindelig. 10 Thi see / dine Fiender / HErre / thi see / dine Fiender skulde forfare : alle Missdædere skulde bortsprees. 11 Men du skalt ophøye mit Horn / som en Enhørnings : Jeg er falvit igien med fersk Olie. 12 Oc mit Øye faae den til mine Fiender / mine Øren hørde der de Arrige opstoode mod mig. 13 Den Rætferdige skal grønis som en Palmetræ / hand skal voxe som en Cedertræ paa Libanon. 14 De som ere plantede i HErrens Huus / de skulle grønes i vor Guds Forgaaard. 15 De skulle endnu blomstres i Aldersom : de skulde vorde salige oc grøne. 16 Ad fokynde ad HErren er oprictig : Hand er min Klippe / oc der er icke uræt hos hannem. |