S. Pauli Epistle / til Titum 1 1 S.Pauli Epistel til Titum. I.Capitel. PAulus / Guds Tienere / men JEsu Christi Apostel / efter Guds Udvaldes Tro / oc Sandheds bekiendelse / som er efter Gudelighed / 2 Paa det ævige Ljfs haab / hvilcket Gud / som icke liuer / hafde lofvit / 3 for de ævige Tjder / Men hafver obenbarit i sine Tjder / som er hans ord / i det prædicke Embede / som mig er betroit / efter Guds vor Frelseris Befaling / 4 Tito / den rette Søn / efter den felgis Tro / (være) Naade / Barmhiertighed / Fred / af Gud Fader / oc den HErre JEsu Christo / vor Frelsere. 5 Der forlod jeg dig i Creta / ad du skulde skicke til rette / det som stood tilbage / oc tilsætte Ældste i hver sted / som jeg befalede dig. 6 Dersom nogen er ustraffelig / en Qvindis Mand / som hafver troe Børn / som icke ere beskyldede for ofvredaadighed eller ulydige . 7 Thi det som bør en Biscop ad være ustraffelig / som Guds Huusholdere / icke egensindit / icke vredactig / icke en Vjndranckere / icke den som slaar / icke som slaar eftre slem vinding: 8 Men laaner gierne Huus / elsker de Gode / ædru / retfærdig / hellig / kysk / 9 Som blifver fast ved det ord / som vist er / til lærdommen / ad hand kan være mæctig til / baaade ad formane / formedelst den sunde Lærdom / oc ad straffe dem som sige imod. 10 Thi der ere mange ulydige / som tale forfængelige Ting / oc bedrage Sindet / meest de af Omskærelsen / 11 Hvilcke mand bør ad stoppe Munden til paa: som forvende gandske Huuse / i det de lære det som icke bør sig / for slem Vinding skyld. 12 der hafver een af dem sagt / deres egen Prophete / Creter ere stedze / Løgnere / onde Diur / lade Buge. 13 Dette Vidnisbyrd er sandt : For den Sags skyld straf dem skarpeligeligen / paa det de kunde være funde i Troen / 14 Oc icke gifve act paa Jødiske Fabel / Oc Menniskens Bud / som forvende Sandheden. 15 Alle Ting ere vel reene for de Reene / Men for de Besmittede oc Vantroe er intet reent / Men baade deres Sind oc Samvittighed ere besmittede. 16 De bekiende / ad de vide af Gud / Men de necte (det) med gierninger / efterdi de ere vederstykkelige / oc ville icke lade dem sige / oc due intet til nogen god Gierning. |