Zophoniæ 2 1 II. Capittel. RAndsager eder / ja randsager eder / j som ere det Folck der ingen hafver lyst til / 2 Før end det som er besluttit / føder / (lige som Avn farer blort om dagen /) før end HErrens Vredis dag kommer ofver eder. 3 Søger HErren / alle j Spagfærdige i Landet / som holde hans Ræt : Søger Retfærdighed / søger Spagfærdighed / paa det j / maa skee / kunde skiule eder paa HErrens Vredis dag. 4 Thi Aza skal blifve forlat / oc Ascalon skal ødeleggis : Asdod skal mand om Middagenf ordrifve / oc Ekron skal opryckis med Rood. Vee dem / som boe hos Haffens Egn / Folckene af de Creter: HErrens ord er ofver eder / du Canaan / Philisternes Land / oc jeg vil fordærfve dig / ad ingen skal boo der. 5 Oc Hafsens Egn skal vorde jdel opkaste Hyrdehuuse oc Faarestjer / 6 Oc der skal være en Egn for det ofverblefvet af juda huus / til deel / de skulle føde der paa. De skulle legge dem om Aftenen i Ascalons huuse / Thi HErren deres Gud skal besøge dem / oc hand skal vende deres Fængsel. 7 Jeg hørde Moabs skændzel / oc Ammons Børns bespottelser / med hvilcke de forhaanede mit Folck / oc rosede dem meget paa deres Landemercke. 8 Derfor / saa sandt Jeg lefver / siger den HErre Zebaoth / Jsraels Gud / da skal Moab blifve som Sodoma / oc Ammons Børn som Gomora / ja som en Nældebusk oc Saltgraf / oc en ødeleggelse ævindelig : Det ofverblefvet af mit Folck / skal røfve dem / oc det overblefvet af mit Folck skal arfve dem. 9 det skal skee dem / for deres Hofmods skyld / for de forhaanede oc rosede dem ofver den Herris Zebaoths Folck. 10 HErren (skal være) forfærdelig ofver dem / thi hand lod forsvinde alle guder paa Jorden : oc de skulle tilbede hannem / hver i sin sted / ja alle hedningers Øer. 11 J Morlænder skulle ocsaa self ihielslaaes ved mit Sverd. 12 Hand skal oc udræcke sin haand ofver Norden / oc fordærfve Assyrien. Oc hand skal giøre Ninive øde / tør som Ørcken. 13 Oc Hiorde skulle ligge der udi / ja alle slags Diur 14 som nogensteds findis iblant Hedningene : oc der skulle baade Pelican oc Kippeod boe paa deres taarne / (deres) Liud skkal siunge i Vindvet / deleggelse (skal være) paa Dørtræet / thi dens Cedertræ staar blot. 15 Det er den glade Stad / som boode saa tryggeligen / som sagde i sit hierte / (Jeg er) oc foruden mig (ingen) meere. Hvorledis er den blefven saa øde! Til Diurs Leye! hver som gaar der fræm / maa hvidsle / oc klappe med sin Haand. |