Zophoniæ 3 1 III. Capitel. VEe den ilde beryctede oc besmittede / den stad som berøfver (andre.) 2 Den vilde icke lyde paa Røst / annammede ey Tuct: Den forlod sig icke paa HErren / holt sig ey til sin gud. 3 dens Fyrster i den / vare brølende Løver / dens Dimmere / Ulfve om Aftenen / som lode icke et Been blifve til ofvers til Morgenen. 4 Dens Propheter ere lætfærdige / fortrædelige Folck / dens præster vanhelligede Helligdommen / brugte Vold mod Loven. 5 HErren er retfærdig der inde / hand skal icke giøre uræt / hand skal hver Morgen lade sin Ræt komme til Liuset / hand lander icke af / Men den uretfærdige kand icke skamme sig. 6 Jeg lod udrydde hedningene / deres Hiørner ere ødelagde / Jeg lod fordærfve deres Gader / saa ingen gick der igennem : deres SStæder ere ødelagde / ad der er ingen / der boor ingen. 7 Jeg sagde / Du skalt dog frycte mig / du skalt annamme Tuct / oc dens Bolige skulle icke udryddis : Alt det som jeg vilde besøge dem med / hafve de aarle giort dem rede / de hafve fordærfvet alle deres Jdrætte. 8 Derfor bier efter mig / siger HErren / til den dag jeg vil opstaa til Rof : Thi det er mjn Dom / ad sancke Hedningene / ad jeg sammenfører Kongerigerne / ad udgyde mjn vrede ofver dem / ja all mjn Grumheds vrede. / Thi all Jorden skal fortæris ved mjn Njdkierheds Jld. 9 Sandelig / da vil Jeg vende en reen Løbe til Folcket / Ad de skulle paakalde alle i HErrens Nafn / ad tiene hannem eendræcteligen. 10 Fra hjn Side paa Morlands FLoder / skulle mine ydmyge Tilbedere / (med) mine Adspriddes Døttre / frmføre mjn Skenck. 11 Paa den samme tjd / skalt du icke meere skamme dig / for alle dine jdrætte / med hvilcke du hafver forseeit dig imod mig : Thi Jeg vil da borttage fra dig / de som troze af djn ypperlighed / oc du skalt icke meere ophøye dig / for mit hellige Biergs skyld. 12 Men Jeg vil lade et ælendigt oc ringe Folck blifve ofver i dig / oc de skulle haabe paa HErrens Nafn. 13 Oc ofverblefne i Jsrael skulle icke giøre uræt / oc ey tale Løgn / oc der skal icke findis en svigefuld Tunge i deres Mund / Thi de skulle fødes oc hvile / oc der skal ingen forfærde dem. 14 Fryd dig Zions Datter / raaber j af Jsrael / vær glad oc lystig i gandske Hierte / Jerusalems Daatter. 15 HErren hafver bortvendt dine Domme / borttagit djn Fiende HErren Jsraels Konge er udi dig / du skalt icke see ulycke meere. 16 Paa den Dag skal der sigis til Jerusalem / Fryct dig icke : Til Zion / Lad dine Hænder icke være lade. 17 HErren djn Gud er udi dig / en Mæctige (som) skal frelse / hand skal være lystig ofver dig med Glæde / hand skal tie / for sin Kierligheds skyld / hand skal giøre sig lystig ofver dig med Fydesang. 18 De som vare bedrøfvede / ad de komme icke til Høytjdens Forsamling / hafver jeg sanckit / de vare af dig / (der var en haanlig Byrde ofver dem.) 19 See / Jeg vil giøre Ende med dem alle som nedtryckte dig paa samme Tjd / Oc Jeg vil frelse hende som halter / oc sancke hende osm er forskuden / oc Jeg vil giøre dem til Lof / oc til et Nafn i alt Landet / som de vare beskæmmede udi. 20 Paa den Tjd vil jeg lade eder komme fræm / Ja paa den Tjd Jeg samler eder / Thi Jeg vil giøre eder til et Nafn oc til en Lof / iblant alle Folck paa Jorden / naar jeg vender eders Fængsler for eders Øyne / sagde HErren. Ende paa Zophoniæ Bog. |