22. august - Et godt forsvar mod fristelser

(236)  Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes. - Hebr.2,18. ret

(236)  Vor Frelser forstod til fulde ,menneskenes fornødenheder. Han, som nedlod sig til at påtage sig menneskeskikkelse, kendte også menneskers skrøbelighed. Kristus levede som eksempel for os. Han blev fristet på alle måder, ligesom vi bliver det, for at han kunne lære hvordan han skulle komme alle fristede til hjælp. Han havde trådt livets sti før vi og udholdt de hårdeste prøvelser for vor skyld. Han var en smerternes mand og kendt med sygdom. ret

(236)  Kristus tog al vor skrøbelighed på sig, og med menneskelig svaghed trængte han til at hente hjælp hos sin himmelske Fader. Man fandt ham ofte i inderlig bøn i en lille skov eller ved søens bred eller i bjergene. Han har pålagt os at våge og bede. Det er forsømt årvågenhed og granskning af hjertet der fører til selvtilstrækkelighed og åndelig stolthed. Uden dyb følelse af vor trang til hjælp fra Gud vil det kun lyde lidt af alvorlig, inderlig bøn om guddommelig hjælp. Vore hjerter er bedrageriske, vore fjender mange og årvågne. Hvis vi forsømmer at forstærke et enkelt svagt punkt i vor karakter, vil Satan angribe os på dette punkt med sine fristelser. Bestandig lægger han planer om at ødelægge vor sjæl, og han vil drage enhver fordel af vor letsindige tryghed. ret

(236)  Kristus kom, til jorden for ene at føre kampen mod denne fjende af menneskeslægten og således rive den ud af Satans vold. For at nå til fuldførelsen af dette mål sparede han ikke sit eget liv. Og nu må mennesket ved den kraft, som Kristus giver, selv føre kampen mod den listige, opfindsomme fjende. Den store apostel siger: "Se derfor nøje til, hvordan I vandrer" vogt enhver af sjælens veje, se stadig hen til Jesus, det sande og fuldendte forbillede, og prøv at efterligne hans eksempel, ikke blot i en eller to retninger, men i alle ting. Så vil vi være forberedte til en hvilken som helst farlig situation. ..... Den, hvis sind elsker at dvæle hos Gud, har et stærkt forsvar. Han vil hastigt opdage de farer, der truer hans åndelige liv, og følelsen af fare vil føre ham til at anråbe Gud om hjælp og, beskyttelse." ret

næste kapitel