7. september - Striden glæder os

(252)  Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone. - Åb.3,21. ret

(252)  Således lød ordene fra vor stedfortræder, som borger for os. Han, som er menighedens guddommelige hoved, den mægtigste sejrherre, viser sine disciple hen til sit liv, sin møje, sin selvfornægtelse, sin kamp og lidelse, gennem foragt, gennem forkastelse, latterliggørelse, forhånelse, spot og løgn, op ad vejen til Golgata til korsfæstelsen, for at de måtte kunne få mod til at haste frem mod ærens pris og den sejrendes løn. ret

(252)  Frelsesplanen bliver ikke påskønnet, som den burde. Man fatter eller forstår den ikke. Den betragtes helt igennem som noget dagligdags, skønt det at forene det menneskelige med det guddommelige krævede den Almægtiges indgriben. ..... Ved at iklæde sin guddommelighed menneskeskikkelse ophøjer Kristus menneskeheden efter moralsk vurdering til noget uendelig værdifuldt, Men hvilken nedladenhed fra Gud og hans enbårne Søn, som vat et med Faderen! ..... ret

(252)  Så stor har menneskers forblindelse været, at de har prøvet at gøre Guds ord til intet. De har gennem deres overleveringer erklæret, at den store frelsesplan blev opfundet for at nedbryde Guds lov og gøre den ugyldig, når dog Golgata er det vældige bevis for Guds lovs uforanderlighed. ..... Karaktertilstanden må sammenlignes med retfærdighedens høje, moralske forbillede. Der må ske en ransagning af netop de synder, som har været krænkende for Gud, som har vanæret hans navn og udslukket Andens lys og dræbt sjælens første kærlighed. ..... ret

(252)  Sejren er os vis gennem tro og lydighed. ..... Sejrens opgave er ikke forbeholdt martyrernes tid. Kampen gælder os i denne tids snedige fristelse til verdslighed, til selvsikkerhed, til hovmod, havesyge, falske lærdomme og umoralskhed. ..... Vil vi kunne bestå for Guds bevisførelse?" ret

næste kapitel