4. oktober - Min nåde er dig nok

(279)  Men han har svaret mig: »Min nåde er dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt.« Langt hellere vil jeg derfor rose mig af min magtesløshed, for at Kristi kraft kan tage bolig i mig. - 2. Kor. 12,9 ret

(279)  Under hele min sygdom i de sidste otte måneder har jeg i søvnløse timer haft den mest vidunderlige beskuelse af Guds kærlighed til mennesker, som har givet sig udtryk ved det forunderlige offer, der blev bragt for at frelse dem fra at gå til grunde. Jeg elskede at gentage Jesus navnet. Hvor er det fuldt af skønhed, lys og kærlighed! At se på korset, på de ydmygelser og lidelser, der blev tålt for at bære vor synd, for at hans retfærdighed kunne blive tilskrevet os, er bevægende for sindet og fylder sjælen med hans kærlighed. ..... ret

(279)  Når smerterne har været næsten uudholdelige, har jeg set hen til Jesus og bedt meget inderligt, og han har stået ved min side, og mørket er veget bort, og alt syntes at være lys. Selve luften syntes at være fyldt med yndig duft. Hvor sandheden forekom mig herlig! Og hvor opløftende for sindet! Jeg kunne hvile i Jesu kærlighed. Smerterne var der stadig, men dette løfte: "Min nåde er dig nok!" var tilstrækkeligt til, at jeg kunne falde til ro. De stærkeste smerter syntes at blive forvandlet til fred og hvile. Ved nattetid har jeg i timevis haft vidunderligt samfund med Gud. Det var, som der faldt lys over min sjæl. Jeg følte ingen trang til at knurre. ret

(279)  Jesus var årsagen til mit håb og min glæde og mit mod. Det var, som Himmelen havde været mig ganske nær med Kristus, den store. Læge, min genoprejser, lægemidlet for al sygdom. I ham bor al fylde. Jesus er som musik for mit øre, og skønt jeg måtte tømme lidelsens bæger, blev der rakt mig livets vand til at slukke min tørst. Kristus er vor retfærdighed, vor helliggørelse, vor genløsning. I disse lidelsens måneder har jeg fået et så vidunderligt billede af Jesu godhed, og aldrig må det tilsløres for mig. Nu tror jeg, at min sygdom i dette fremmede land er et led i Guds plan. ..... Hvor indtrængende bønfalder ikke min sjæl om den himmelske gave. Ved egen kraft kan jeg intet udrette. Guds alene er magten og æren." ret

næste kapitel