5. januar - Kristus, det evige ord

(5)  I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. - Joh.1,1-3 ret

(5)  Kristus, Ordet, Guds enbårne Søn, var ét med den evige Fader - ét i væsen, i karakter, i hensigt - den eneste, der kunne have del i alle Guds råd og hensigter. "Hans navn skal være: Underfuld Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste." "Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage." Og Guds Søn erklærer om sig selv: "Mig skabte Herren først blandt sine værker i urtid, får han skabte andet; jeg blev frembragt i evigheden. … Da han lagde jordens grundvold, da var jeg fosterbarn hos ham." Es 9,6.; Mika 5,1; Ordsp. 8,22-30. ret

(5)  Faderen virkede ved sin Søn i skabelsen af alle himmelske væsener. "I ham skabtes alt, … hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham." Kol.1,16. Engle er Guds sendebud, som stråler af det lys, der altid strømmer fra hans nærhed, og de skynder sig af sted på hurtige vinger for at udføre hans vilje. Men Sønnen, Guds salvede, "hans væsens udtrykte billede". "hans herligheds afglans" som "bærer alt med sin mægtige ord", har overhøjhed over dem alle. Hebr.1,3. ret

(5)  Kristus var sand Gud og i den dybeste betydning … Herren Jesus Kristus, Guds guddommelige Søn, var til fra Evighed af, særskilt person og alligevel ét med Faderen. Han var Himmelens overvættes herlighed. Han var lederen af alle de himmelske væsener, og englenes tilbedende hylest blev modtaget af ham som hans rettighed. …. ret

(5)  Der er lys og herlighed i den sandhed at Kristus var et med Faderen, før verdens grundvold blev lagt. Dette er lyset som skinner i mørket og fylder det med Guds egen herlighed. ret

næste kapitel