At jeg må kende ham kapitel 84. Fra side 84.     Fra side 88 i den engelske udgave.ren side   tilbage

23. marts - Den, Gud bruger

(84)  Enhver, der er kaldt med mit navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min ære! - Es.43,7. ret

(84)  Vort liv tilhører Herren og er forlenet med et ansvar, som vi ikke forstår til fulde. Selvets tråde er kommet med i væven, og det har vanæret Gud. ret

(84)  Efter at Nehemias havde fået så stor en indflydelse over den monark, ved hvis hof han levede, og over sit folk i Jerusalem, fremlagde han sagen, akkurat som den var, i stedet for at tilskrive sig ros for sine egne udmærkede karaktertræk, sine fortræffelige evner og sin energi. Han erklærede, at hans fremgang skyldtes Guds gode hånd, som vejledede ham. Han satte sin lid til den sandhed, at Gud var hans beskytter i enhver indflydelsesrig stilling. Han priste Gud for den kraft, der virkede i ham og gav ham de karaktertræk, som var årsag til den gunst, der blev vist ham. ..... ret

(84)  Vi behøver i høj grad at forstå, at al indflydelse er et dyrebart talent, der skal bruges i Guds tjeneste ..... Vi trænger til at sætte pris på enhver evne, vi har, fordi den er lånt gods, som skal udnyttes til Guds ære. Det er en stadig fristelse for menneskene at mene, at den indflydelse, de har fået, skyldes noget værdifuldt hos dem selv, Herren virker ikke sammen med sådanne, for han vil ikke give noget menneske den ære, som tilkommer ham. ..... Han gør den ydmyge, tillidsfulde tjener til sin repræsentant den, der ikke vil ophøje sig selv og tænke højere om sig selv, end han bør tænke. Et sådant menneskes liv vil være helliget Gud som et levende offer, og dette liv vil han antage og bruge og opretholde. Han længes efter at gøre menneskene vise med sin egen visdom, for at den visdom må blive benyttet i hans tjeneste. Han åbenbarer sig i den ydmyge arbejder, der har overgivet sig til ham. ..... ret

(84)  Bevar enhver betroet evne og dygtighed som en hellig skat, der skal benyttes til at lade andre få del i den kundskab og nåde, du har modtaget. Herren ønsker, at vi skal skjule os selv i Jesus Kristus og lade æren tilfalde Gud alene." ret

næste kapitel