Hvordan en ægtemand ikke bør være

(170)  Når hustruen bærer dobbel byrde. - I de fleste familier er det børn på forskellige alderstrin, og nogle af dem behøver ikke blot moderens opmærksomhed, men også faderens faste men alligevel kærlige indflydelse. Kun de færreste fædre er nok klar over dette. De forsømmer sin pligt og lægger tunge byrder på moderen, samtidig med at de føler sig fri til at kritisere hende. ret

(170)  Under denne tunge byrde af ansvar og kritik bliver hustruen ofte plaget af skyldfølelse og anger fordi hun ikke strækker til. Og alligevel har hun måske gjort alt som stod i hendes magt. I stedet for at hendes anstrengelser burde blive værdsat og rost, så hun kunne føle sig glad og tilfreds, må hun leve under tykke skyer af sorg og fordømmelse, fordi hendes mand forsømmer sin pligt. Han forventer at hun skal opfylde både hans og hendes forpligtelser på en tilfredsstillende måde, uanset hvilke hindringer som måtte ligge i vejen. ret

(170)  Mange ægtemænd forstår ikke de bekymringer og plager som hustruen har, når hun hele dagen er henvist til den daglige trædemølle af huslige gøremål. Ofte kommer manden sur og vranten hjem og spreder ikke en eneste stråle af solskin ind i hjemmet. Dersom måltiderne ikke er færdige til rette tid, bliver den trætte husmorder - som ofte må være både husholder, sygeplejerske, kok og tjenestepige - belønnet med kritik. ret

(170)  Den fordringsfulde mand burde hellere tage børnene ud af hustruens arme, sådan at hun kunne få tid til at gøre maden færdig. Men dersom børnene er vildt og urolig i hans arme, føler han det sjælden som sin pligt at forsøge at trøste og berolige det. Han tænker ikke på alle de timer moderen har måttet prøve at berolige børnene, men bliver hurtigt utålmodig og råber på hende for at hun skal tage sig af det. Er det ikke lige så meget hans børn som det er hendes? Er det ikke hans selvfølgelige pligt at dele ansvaret med at opdrage børnene? ret

(171)  Råd til en tyrannisk ægtemand. - Du ville blive langt lykkeligere dersom du ikke holdt fast på en absolutte myndighed, kun fordi du er far og overhoved i familien. Din opførsel viser at du har misforstået din opgave i livet. Du er nervøs, opfarende og selvrådig, og viser alt for ofte at du mangler sund dømmekraft. Uanset hvordan du selv betragter dit adfærdsmønster i sådanne tilfælde, vil det næppe virke helstøbt og ægte i børns øjne. ret

(171)  Når du en gang har taget en bestemmelse, er du sjælden villig til at slække på det mindste. Du er fast bestemt på at gennemføre dine egne forsæt, selv om du ofte følger en fejlagtig kurs, og burde indse det. Mere end noget andet bør du vise en større, langt større kærlighed og overbærenhed, og være mindre opsat på at få din vilje i ord og handling. Den kurs du følger nu, vil ikke gøre dig til en klog familieforsørger. Du vil være til plage og fortvivlelse for andre. . . . ret

(171)  Ved at forsøge at tvinge andre til at gå med på dine planer på alle områder, gør du ofte større skade end hvis du lod det være. Dette er også tilfældet mange gange når dine synspunkter er rigtige i sig selv. Det er ikke rigtigt at føre dem ud i livet på grund af din særlige holdning. Du går til yderligheder på en krads og ufornuftig måde. ret

(171)  Du har mærkelige synspunkter når det kommer til at styre din familie. Du udøver din myndighed på en uafhængig og vilkårlig måde, som lægger bånd på al frihed rundt dig. Du tror dig selv i stand til at være overhoved i familien, og føler dig klog og indsigtsfuld nok til at bestemme over alle familiemedlemmer, på samme måde som man styrer en maskine. Du er for selvrådig, og tillægger dig selv alt for stor myndighed. Dette skaber sorg i himmelen. Du bedrøver Guds engle. Du har opført dig som om du var i stand til at være enehersker i familien. Ofte har du følt dig opbragt over at din hustru vågede at åbne munden for at modsige dine meninger eller sætte spørgsmålstegn ved dine afgørelser. ret

(171)  Udskældende ægtemænd. - Alle ægtemænd bør lægge forholdene til rette for hustruens åndelige liv. . . . Hos mange har tilbøjeligheden til at klage og ærgre sig, fået lov til at slå rod, sådan at de til sidst ligner de mest på forvoksne børn. De har ikke lagt disse barnlige træk bag sig. De fremelsker tværtimod sådanne svagheder, indtil de omfatter hele livet. De forkrøbler alle ædle evner ved sin uophørlige beklagelser og klynk. Og dette får lidt efter lidt ringe til at brede sig til andres liv. De bærer med sig lsraels ånd, han som stod imod alle, og som alle stod imod. ret

(172)  En selvisk og gnaven ægtemand. - Bror B har ikke et væsen som spreder solskin i hjemmet. Det er der han må begynde. Han ligner mere en sky end en lysstråle. Han er for selvoptaget til at tale opmuntrende ord til de andre i familien. l særlig grad gælder dette den personen som i særlig grad har krav på hans kærlighed og ømme respekt. Han er gnaven, hovmodig og selvrådig. Hans ord er som pile, der skærer sig dybt ind i andres følelsesliv og efterlader mange sår. Ved at vise mildhed og ved at tilstå at han har handlet galt, og bekende sin synd, ville han gøre meget for at lege disse sår. Men også dette er han for stolt til. . . . ret

(172)  Bror B må blive mildere. Han burde prøve at udvikle høflighed og dannelse. Hustruen er hans lige på alle måder, og har krav på at han behandler hende på en øm og venlig måde. Han burde ikke ydre et eneste ord som kan kaste skygger ind i hendes sind. Arbejdet med at forandre karakteren begynder som regel i hjemmet. Her burde han fremelske hengivenhed og sejre over alle hårde, ufølsomme og uvenlige træk. ret

(172)  En familiefar som er gnaven, selvisk og hovmodig, er ikke bare ulykkelig selv, men han spreder mørke og tungsind til alle de andre familiemedlemmer. Han vil bittert få erfare følgerne af en sådan fremfærd ved at hustruen bliver sykelig og uden åndelig overskud, og også børnenes karakter bliver vansiret på grund af hans ukristelige temperament. ret

(172)  En egoistisk og intolerant ægtemand. - Du stiller for høje krav til din kone og dine børn. Du dømmer og klandrer for meget. Dersom du ville opmuntre til en glad og tillidsfuld indstilling og snakke i en øm og venlig tone, ville hjemmet blive oplyst af klare solstråler, i stedet for tykke skyer, misnøje og elendighed. ret

(173)  Du er alt for meget optaget af dine egne meninger. Ofte har du indtaget ekstreme holdninger, og ikke været villig til at lytte til din kones råd. Du har ikke opmuntret til respekt for hende, og heller ikke lært dine børn at sætte pris på hende og høre på det hun siger. l stedet for at behandle hende som din lige har du taget tøjlerne i dine hænder for at bevtinge med dem. Dette er ikke udtryk for en mild, hengiven og forståelsesfuld holdning. Det er slige karaktertræk du må udvikle dersom du vil blive sejervinder, og at ophøje Gud i din familie. ret

(173)  Kristen høflighed og opmærksomhed. - Du har betragtet det som et tegn på svaghed at være venlig og medfølende, og anset det for at være under din værdighed at tale ømt og kærlig til din kone. Men du har helt misforstået hvad sand mandighed og værdighed egentlig er. ret

(173)  Tilbøjeligheden til ikke at give udtryk for venlige følelser er en absolut svaghed, en mangel ved din karakter. Det du ser på som svaghed og eftergivenhed, er en styrke i Guds øjne, en væsentlig side ved sand høflighed som burde kendetegne alle kristne. Det var denne ånd Kristus lod for dagen. ret

(173)  Ægtemænd bør gøre sig fortjent til hengivenhed. - Dersom ægtemanden er tyrannisk og dømmesyg, og kritisk indstillet til alt hvad hustruen gør, kan han ikke vinde hendes respekt og hengivenhed. Hun vil foragte forholdet mellem dem. Kærligheden til ham vil slukke fordi han ikke gør noget forsøg på at holde den ved lige. ret

(173)  Karaktertræk som varsomhed, opmærksomhed, trofasthed og følsomhed bør kendetegne alle ægtemænd i forholdet til dem de har bundet sig til. De bør give udtryk for kærlighed og medfølelse. . . . Dersom manden har en ædel karakter, et rent hjerte og et oplyst sind - egenskaber som det er alle kristnes forret at eje - vil det give sig klare udslag i forholdet til hans kone. . . . Han vil prøve at bevare hendes helse og livsmod, lægge vind på at tale trøstende ord og skabe en fredens atmosfære i hjemmet. ret

næste kapitel