Den nye jord

(430)  »Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet.« Åbenbaringen 21,1. Ilden der fortærrede de onde renser jorden. Alle spor af forbandelse er fejet bort. Intet evigt brændende helvede holde syndens frygtelige konsekvenser frem for de løskøbte. Et mindesmærke vil blive tilbage. Vor Genløser vil altid bære mærkerne efter Sin korsfæstelse. På hans sårede hoved, Hans hænder og fødder, er kun mærkerne af det grusomme værk som synden har udrettet. ret

(430)  »Men du, o hyrdetårn, Zions datters høj, til dig skal det komme, det forrige herredømme tilfalde dig, Jerusalems datters rige.« Mika 4,8. Riget der er gået tabt på grund af synd, har Kristus gendannet, og de genløste skal besidde det sammen med Ham. »Thi ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på Herren, skal arve landet.« Sal. 37,29. En frygt for at de helliges arv virker for materialistisk har fået mange til at tænke sig åndeligt bort fra netop de sandheder, der har fået os til at se på den nye jord som vort hjem. Kristus forvissede Sine disciple om at han gik bort for at berede boliger for dem. Dem som accepterer læren i Guds ord vil ikke være helt uvidende om den himmelske bolig. Og apostlen Paulus erklærer: »Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« 1 Korinter 2,9. Menneskers sprog er for utilstrækkeligt til at beskrive de retfæriges belønning. Kun dem som beskuer det vil kende det. Begrænsede menneskesind kan ikke fatte herligheden i Guds paradis. ret

(431)  I Bibelen kaldes de frelstes arv for en land. (Hebræerne 11,14-16.) Der er en stor hyrde som leder Sin hjort til de levende vande. Livets træ giver sin frugt hver måned, og træets blade er til tjeneste for folkene. Der er vandstrømme der altid fylder, klart som krystal, og ved siden af dem bølger træerne, der kaster deres skygger på stier der er beredt for Herrens genløste. Der er udstrakte sletter der breder sig ud mod smukke bakker, og Guds bjerge når knejsende højder. På disse fredfyldte sletter, ved siden af de levende strømme, skal Guds folk, som pilgrimme og vandringsmænd, finde et hjem. ret

(431)  Det ny Jerusalem
Der er det Nye Jerusalem, »med Guds herlighed« dets lys »som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis.« Åbenbaringen 21,11. Herren sagde: »Jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk.« Esajas 65,19. »Nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.« Åbenbaringen 21,3. 4. ret

(431)  I Guds sted »skal der ikke være mørke.« Ingen har brug for eller ønsker at hvile sig. Man vil ikke blive træt af at gøre Guds vilje og stoppe med at prise Hans navn. Vi skal altid mærke den friske morgen, og altid være langt fra dens afslutning. »Og de trænger ikke til lys fra lampe eller lys fra sol, thi Gud Herren skal lyse over dem.« Åbenbaringen 22,5. Solens lys vil blive afløst af en udstråling, som ikke forblinder smerteligt, men som langt overgår vor klare middagssol. Guds og Lammets herlighed oversvømmer den hellige stad med lys, der ikke svinder bort. De genløste vandrer i den evige dags solløse herlighed. ret

(432)  »Og noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet.« Åbenbaringen 21,22. Guds folk får lov at have åbent fællesskab med Faderen og Sønnen. »Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde.« 1 Korinter 13,12. Vi beskuer Guds billede reflekteret, som i et spejl, i naturens værker og Hans behandling af mennesker; men der skal vi se Ham ansigt til ansigt, uden et slør imellem. Vi skal stå over for Hans nærvær og beskue Hans ansigt herlighed på herlighed. ret

(432)  De evige menneskesind vil studere skabermagtens undere, den genløsende kærligheds hemmeligheder med en aldrig-fejlende glæde. Der vil ikke være nogen grusom og bedragende fjende der frister med Guds efterladenhed. Alle evner vil vokse. Det at tilegne sig kundskaber, vil aldrig trætte sindet eller tømme for energi. Der vil de største foretagsomheder gennemføres, den højeste stræben vil kunne nås, de højeste mål erkendes; og der vil stadig rejse sig nye højder at tragte efter, nye undere at beundre, nye sandheder at begribe, friske ting der fremkalder sindets, sjælens og legemes kræfter. ret

(432)  Og idet evighedens år går, vil de bringe rigere og herligere åbenbaringer af Gud og af Kristus. En voksende kundskab, således vil kærlighed, ærbødighed og lykken vokse. Jo mere mennesker lærer af Gud, des større vil de beundre Hans karakter. Idet Jesus åbner genløsningens rigdomme for dem og den forbavsende bedrift i Den store strid mod Satan, banker de genløstes hjerter med stærkere helligelse, og de leger henover guldharperne med en fastere hånd: og ti tusinde gange titusinde, og tusinde af tusindes stemmer samstemmer for at udbryde i det mægtige lovprisningskor. ret

(433)  »Og enhver skabning i Himmelen og på jorden og under jorden og på havet, ja alt, hvad i dem er, hørte jeg sige: »Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!« Åbenbaringen 5,13. ret

(433)  Synd og syndere er ikke mere, hele Guds univers er rent, og Den Store Strid til ende for altid. ret