Herren kommer kapitel 102. Fra side 110.     Fra side 110 i den engelske udgave.ren side   tilbage

12. april - Vejen til livet

(110)  Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den. - Matt 7, 13-14. ret

(110)  Kristus kalder os ind på den trange vej, hvor hvert skridt betyder en fornægtelse af os selv. Han kalder os op på den evige sandheds grund, og til at stride, ja stride alvorligt, for den tro, som engang for alle er blevet overgivet de hellige. ... ret

(110)  Som vi nærmer os tiden, da magterne og myndighederne og ondskabens åndemagter i himmelrummet går helt ind i kampen mod sandheden, og da Satans forførende magt vil blive så stor, at han vil føre endog de udvalgte vild, om det var muligt, da må vor dømmekraft være skærpet af guddommelig oplysning, så vi ikke er uvidende om, hvad Satan har i sinde. ... Ved at lade de hellige engle samarbejde med os har Gud gjort det muligt, at vor mission kan blive en strålende succes. Men succes lykkes sjældent efter nogle forsøg hist og her. Der kræves alle menighedsmedlemmernes forenede kræfter. ret

(110)  Menigheden i dag behøver mænd, der ligesom Enok vandrer med Gud og åbenbarer Kristus for verden. Menighedsmedlemmerne behøver at få standarden hævet. Himmelske sendebud ret

(110)  venter på at kommunikere med dem, der har ladet selvet ude af betragtning og hvis liv er en opfyldelse af ordene: »Og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.« Sådanne mænd og kvinder må menigheden bestå af, før dens lys kan skinne for verden med et klart og strålende skær. Vort syn på retfærdighedens sol er fordunklet af egoisme. Kristus bliver korsfæstet på ny af mange, der som følge af nydelsessyge lader Satan få magten over dem. ... ret

(110)  Det er Guds plan at sætte alle på prøve, så han kan se, om de er trofaste eller troløse over for de love, der styrer riget i Himmelen. Til allersidst lader Gud Satan afsløre sig som en løgner, en anklager og en morder. Derved bliver hans folks afgørende sejr mere tydelig, mere herlig og mere fuldstændig. {RH 4. dec. 1900} ret

næste kapitel