11. september - Gud griber ind

(262)  Alle I folkeslag, hør, lyt til, du Jord, med din fylde, at den Herre Herren kan stå som vidne blandt eder, Herren fra sit hellige tempel. Thi se, fra sit sted går Herren ud, stiger ned, skrider frem over Jordens høje. - Mika l, 2- 3. ret

(262)  Det er, når der opstår en krise, at ens karakter bliver åbenbaret. . .. Den store og afgørende prøve kommer ved afslutningen på menneskets nådetid, og da vil det være for sent at sørge for sin sjæl. {2LH 230. 231} ret

(262)  Gud holder regnskab med nationerne. I ethvert århundrede af denne Jords historie har dårlige tjenere samlet sig vrede til vredens dag, og når tidens fylde er inde, da overtrædelsen har nået den fastsatte grænse for Guds barmhjertighed, så hører hans overbærenhed op. Når tallene i Himmelens regnskabsbøger viser, at overtrædelsens total, sum er nået, vil vreden bryde løs, ublandet med nåde, og da vil man blive vidne til, hvor frygteligt det er at overskride den guddommelige tålmodighed. Denne krise nås, når nationerne bliver enige om at sætte Guds lov ud af kraft. ret

(262)  De dage vil komme, da de retfærdige vil blive vækket til nidkærhed for Gud på grund af den tiltagende lovløshed. Intet uden Guds kraft kan kue Satans og onde menneskers hovmod, men når menigheden er i den største fare, vil den trofaste rest opsende de inderligste bønner for den, og Gud vil høre og bønhøre netop på den tid, da overtrædernes skyld har nået sit højdepunkt. Han vil »skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat; og skulle han ikke være langmodig over for dem?« {5T 524} ret

(262)  Den sidste akt i dramaet bliver at sætte det falske i stedet for det ægte. Når dette er en kendsgerning over hele verden, vil Gud åbenbare sig. Når menneskelige love bliver ophøjet over Guds lov, når denne verdens magter forsøger at tvinge folk til at helligholde den første dag i ugen, så vid, at tiden er inde, da Gud vil gøre noget. Han vil i sin højheds herlighed stå op for at forfærde Jorden. Han vil gå ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde. Sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mere sine dræbte. {RH 23. april 1901} ret

næste kapitel