Herren kommer kapitel 285. Fra side 293.     Fra side 293 i den engelske udgave.ren side   tilbage

12. oktober - De som har gennemstunget ham

(293)  I skal se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme med himmelens skyer. - Mark 14, 62. ret

(293)  Idet de [jødiske rådsherrer] stirrer på hans herlighed, går der som et lyn igennem deres sind, og de mindes Menneskesønnen i hans menneskelige skikkelse. De husker, hvordan de behandlede ham, hvordan de afviste ham og stillede sig tæt op ad den store frafaldne. Begivenhederne i Kristi liv træder tydeligt og klart frem for dem. Alt, hvad han gjorde, alt, hvad han sagde, og den ydmygelse, han fornedrede sig til for at frelse dem fra syndens besmittelse, trænger sig frem og fordømmer dem. ret

(293)  De ser ham ride ind i Jerusalem, og de ser ham bryde ud i heftig gråd over den ubodfærdige by, som ikke ville tage imod hans budskab. Det er, som hans indbydende, tryglende, kærlige, ængstelige stemme igen lyder i deres øren. Scenen i Getsemane have træder frem, og de hører Jesu underlige bøn: »Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi.« ret

(293)  Atter hører de Pilatus' stemme sige: »Jeg finder ingen skyld hos ham.« De ser den skammelige scene i landshøvdingens borg, hvor Barabbas stod ved siden af Kristus og de havde mulighed for at kunne vælge den uskyldige. De hører igen Pilatus' ord: »Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus?« De hører svaret: »Bort med ham, men lad os få Barabbas løsladt!« På Pilatus' spørgsmål: »Hvad skal jeg da, gøre med Jesus?« kommer svaret: »Lad ham blive korsfæstet!« ret

(293)  Atter ser de deres offer bære korsets forsmædelse. De hører de højrøstede, hoverende stemmer hånende udbryde: »Frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn, og stig ned af korset!« »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.« ret

(293)  Nu ser de ham - ikke i Getsemane have, ikke i landshøvdingens borg, ikke på Golgatas kors. Tegnene på hans fornedrelse er forsvundet, og de ser ind- i Guds ansigt - det ansigt, som de spyttede på, det ansigt, som præsterne og rådsherrerne slog på med egne hænder. Nu bliver sandheden åbenbaret for dem i al sin styrke. {RH 5. sept. 1899} ret

næste kapitel