1. november - Satans og hans engles fangenskab

(313)  Og de engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har han holdt forvaret med evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag. - Jud 6. ret

(313)  Jorden lignede en øde ørken. Stæder og byer, der var styrtet sammen under jordskælvet, henlå som ruinhobe. Bjerge var flyttet bort fra deres steder, efterladende store fordybninger. Sønder revne klippestykker, der var slynget op af havet eller revet ud af selve Jorden, lå spredt over hele dens overflade. Store træer var blevet rykket op eg lå strøet ud over landet. Her skal Satan og hans onde engle have deres hjem i et tusind år. Her vil han blive indesluttet for at vandre frem og tilbage over Jordens sønderbrudte overflade og se følgerne af sit oprør mod Guds lov. I et tusind år kan han nyde frugten af den forbandelse, han har forårsaget. Begrænset alene til Jorden vil han ikke have frihed til at strejfe om til andre planeter for at friste og plage dem, der ikke er faldet i synd. I den tid gennemgår Satan svære lidelser. Siden han faldt, har hans onde karaktertræk været i stadig virksomhed; men da vil han være berøvet sin magt og være henvist til at overveje den rolle, han har spillet efter sit fald, og til med bæven og rædsel at se fremad til den frygtelige fremtid, da han må lide for alt det onde, han har gjort, og blive straffet for alle de synder, hvis udøvelse han har været årsag til. ret

(313)  Fra englene og fra de genløste hellige hørte jeg fryderåb, der lød som ti tusind musikinstrumenter, fordi Satan ikke mere skulle plage og friste dem, og fordi beboerne i andre verdener var befriet for hans nærværelse og hans fristelser. {BM 351} ret

(313)  For Guds folk betyder Satans fangenskab en glæde og en lettelse. Profeten siger: »På den dag Herren giver dig hvile for din møje og uro og for den hårde trældom, der lagdes på dig, skal du istemme denne spottevise om Babels konge [her symboliserende Satan]: Hvor er dog bødlen stille, tvangshuset tyst! Herren har brudt de gudløses stok, herskernes kæp, som slog i vrede folkeslag, slag i slag, og tvang i harme folk med skånselsløs tvang.« Es 14, 3-6. {DSS 583} ret

næste kapitel