Herren kommer kapitel 55. Fra side 63.     Fra side 63 i den engelske udgave.ren side   tilbage

24. februar - Ikke tid til at arbejde for Djævelen

(63)  Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme. - 2 Pet 3, 1l- 12. ret

(63)  Det er vigtigt, at alle er sig bevidst, hvilken atmosfære der omgiver dem, og om de er i kompagniskab med retfærdighedens fjende og ubevidst gør hans gerninger, eller om de er i samarbejde med Kristus og gør hans gerninger. ... ret

(63)  Det ville glæde Satan, om alle og enhver var hans forbundsfæller i arbejdet med at svække tilliden mellem brødrene og skabe uenighed blandt dem, der bekender sig til at tro på sandheden. Satan kan bedst opnå sin hensigt ved hjælp af dem, der giver sig ud for at være Jesu venner, men ikke vandrer og virker efter hans retnings linjer. ... ret

(63)  Nu er det tiden til at berede sig for Herren. Vi har ikke tid til at tale vantro. .. eller til at arbejde for Djævelen. Enhver bør vogte sig for ikke at rokke andres tro ved at udgå misundelse, skinsyge og splid, for Gud hører, hvad der bliver sagt, og han dømmer ikke efter omskiftelige påstande, men efter resultatet af handlingens forløb. ... ret

(63)  Endnu bliver de fire vinde holdt tilbage, indtil Guds tjenere er beseglede på deres pander. Derefter vil Jordens magter samle deres styrker til den sidste store kamp. Hvor nøje burde vi ikke udnytte den korte periode, der er tilbage af vor nådetid! Hvor alvorligt burde vi ikke ransage os selv! ... ret

(63)  Det er oplæring af sindet og renhed i hjerte og tanker, der trænges til. Det har større værdi end et strålende talent, taktfølelse og lærdom. Et gennemsnitsmenneske, som er oplært til at lyde et »så siger Herren«, er bedre kvalificeret for Guds værk end den, der har gode evner, men ikke benytter dem rigtigt. .. . Mennesker kan være stolte af deres kundskaber på det verdslige område, men hvis de ikke har kundskab om den sande Gud, om Kristus som vejen og sandheden og livet, så er de sørgeligt uvidende, og de vil forgå sammen med deres kundskab. Verdslig kundskab er en magt, men kundskab om ordet, som har en forvandlende indflydelse på menneskesindet, er uforgængelig. {RH 27. nov. 1900} ret

næste kapitel