26. marts - Din sag kommer for

(93)  Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. - Åb 14,7. ret

(93)  I 1844 gik vor store ypperstepræst ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom for at indlede den undersøgende dom. {1SM 125} ret

(93)  Når bøgerne åbnes under retshandlingen, ser Gud, hvorledes alle de mennesker, som har troet på Jesus, har levet. Vor talsmand begynder med dem, der levede på Jorden først; derefter gennemgår han regnskabet for alle de følgende generationer og slutter med de levende. Alle navne bliver nævnt, og hvert enkelt menneskes sag bliver nøje behandlet. Nogle navne bliver godkendt, andre forkastet. Hvis der står synder, som ikke er angret og tilgivet, i bogen, bliver navnene på dem, der har begået disse synder, slettet af livets bog. ... ret

(93)  Vi lever på den store forsoningsdag nu. Mens ypperstepræsten skaffede Israel soning i den forbilledlige tjeneste, skulle hele folket ydmyge deres sjæle ved at omvende sig fra synden og ydmyge sig for Herren for ikke at blive udryddet. På samme måde bør alle, der ønsker, at deres navn skal blive stående i livets bog, benytte de få dage, som er tilbage af nådetiden, til at ydmyge deres sjæle over for Gud ved at sørge over synden og angre af hele deres hjerte. Der skal en dybtgående, samvittighedsfuld hjerteransagelse til. ... De mennesker, der virkelig vil undertvinge de onde tilbøjeligheder, som kæmper om overtaget, har en hård kamp foran sig. Hver enkelt må berede sig personligt. Vi frelses ikke gruppevis. Det ene menneskes renhed og gudhengivenhed kan ikke afhjælpe et andet menneskes mangel på disse egenskaber. . .. Hver enkelt skal igennem prøven og være uden plet eller rynke eller noget sådant. { DSS 427, 433} ret

(93)  Når mennesker viser dybtfølt anger over synden og i tro tilegner sig Kristi blod som deres sonoffer, bliver der skrevet benådet ud for deres navne i Himmelens bøger. Disse mennesker er blevet delagtige i Kristi retfærdighed, deres karakter er i harmoni med Guds lov, og som følge heraf bliver deres synder udslettet, og de selv bliver agtet værdige til evigt liv. Herren siger: ... »Din misgerning sletter jeg ud, jeg, for min egen skyld, kommer ej dine synder i hu.« Es 43,25. {DSS 434, 427} ret

næste kapitel