30. marts - En dyb og levende erfaring

(97)  Hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse? Den blev jo først forkyndt ved Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham. - Hebr 2,3. ret

(97)  Jeg så, at vi ikke må udskyde Herrens komme. Engelen sagde: »Bered jer, bered jer for det, som vil komme over Jorden! Lad jeres gerninger svare til jeres tro!« Jeg så, at sindet må være fæstet ved Gud, og at vor indflydelse bør vidne for Gud og hans sandhed. Vi kan ikke ære Herren, når vi er skødesløse og ligegyldige. . . . Vi må arbejde alvorligt for at sikre vor egen sjæls frelse og for at frelse andre. Vi bør lægge al vægt på dette, og alt det øvrige må komme i anden række. ret

(97)  Jeg så Himmelens skønhed. Jeg hørte englene synge deres henrivende sange og tilskrive Jesus pris og ære og herlighed. Da kunne jeg fatte lidt af Guds Søns vidunderlige kærlighed. Han forlod al den herlighed og al den ære, han havde i Himmelen, og interesserede sig i den grad for vor frelse, at han tålmodigt og sagtmodigt bar al den hån og ringeagt, som mennesker kunne overøse ham med. Han blev såret, slået og knust; han blev udstrakt på Golgatas kors og led den mest kvalfulde død for at frelse os fra døden, for at vi kunne blive tvættet i hans blod og opstå for at leve sammen med ham i de boliger, han bereder for os, for at nyde Himmelens lys og herlighed og for at høre englene synge og synge med dem. ret

(97)  Jeg så, at hele Himmelen interesserer sig for vor frelse; skal vi så stille os ligegyldige? Skal vi være ligeglade, som om det var af ringe betydning, hvorvidt vi frelses eller går fortabt? Skal vi ringeagte det offer, som blev bragt for os? . .. ret

(97)  Vi har fået en bog, som skal lede vore fødder gennem denne mørke verdens farer til Himmelen. Den fortæller os, hvordan vi kan undfly Guds vrede, og den fortæller os også om Kristi lidelser for os, det store offer, der blev gjort, for at vi kunne opnå frelse og for stedse glæde os for Guds åsyn. {DSM 318} ret

(97)  Et skin af gudsfrygt vil ikke frelse nogen. Alle må have en dyb og levende erfaring. Kun dette vil redde dem i trængselstiden. Da vil deres arbejde blive prøvet, hvordan det er; og dersom det er guld, sølv og kostbare sten, vil de blive skjult som i Herrens telts løndom. {1VM 359} ret

næste kapitel