| bibelkommentar bind 7 kapitel 12. Fra side 947 | ren side tilbage |
(947) Kapitel: 1 - 2 - 3 - 4 ret (947) Kapitel 1(947) 1-3. Johannes vidnesbyrd er uvurderligt.--[1 Joh. 1,1-3 citeret.] Således frembærer Johannes vidnesbyrdet at han havde set Kristus, og har været sammen med Kristus. I den tidlige historie for den kristne menighed, prøvede fjenden at bringe spørgsmål ind der fører til tvivl og splid. På det tidspunkt var Johannes vidnesbyrd uvurderligt for dannelsen af de troendes tro. Han kunne sige med sikkerhed: Jeg ved at Kristus levede på denne jord; og jeg kan bevidne om Hans ord og gerninger. (MS 29, 1911). ret (947) 1-10 (se EGW til Åb. 1,9). Johannes, Jesu aldrende tjener.--Apostlen Johannes er et eksempel på den måde som Gud kan bruge aldrende medarbejdere på. Læs hans rørende ord, skrevet medens han var en gammel mand. Hvem kunne frembære et fastere og mere tydeligt vidnesbyrd? [1 Joh. 1,1-10; 2,1-5 citeret.] ret (947) I hans høje alder åbenbarede Johannes Kristi liv i sit liv. Han levede til næsten et hundrede år gammel, og igen og igen gentog han beretningen om den korsfæstede og opstandne frelser. Forfølgelse kom over de troende, og de unge af erfaring var ofte i fare for at miste deres greb i Kristus. Men den gamle, prøvede tjener af Jesus fastholdt stadig sin tro. (MS 92, 1903). ret (947) 7-9. Se EGW til 1 Tim. 2,5. ret (947) 7, 9 (Heb. 9,11-14. 22; Åb. 22,1). Virkningerne af Kristi blod.-- Tak Gud at (948) Han som udgød sit blod for os, lever for at bede for det, lever for at gøre mellemkomst for enhver sjæl som tager imod Ham. "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig til at tilgive vore synder, og renser os fra al uretfærdighed." Jesu Kristi blod renser os fra al synd. Det sagde bedre ting end Abels blod, for Kristus har altid levet for at gøre mellemkomst for os. Vi behøver altid at holde følgevirkningerne af Jesu Kristi blod frem for os. Det livsrensende og livsopretholdende blod, som egner sig for levende tro, er vort håb. Vi behøver at vokse under påskønnelse af dens uvurderlige værdi, for det taler kun for os, idet vi i tro kræver dets fortrin, holder samvittigheden ren og fred med Gud. ret (948) Dette er fremstillet som det tilgivende blod, uadskilleligt forbundet med vor Forløsers opstandelse og liv, illustreret af den evig flydende strøm der kommer fra Guds trone, vandet af livets flod. (Brev 87, 1894). ret (948) Kapitel 21 (Rom. 8,34; 1 Tim. 2,5; Hebr. 2,18; 7, 25; 9,24; se EGW til Joh. 17,5. 24). Indhegnet mod Satans angreb. - "Synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." Hvor omhyggelig er Herren Jesus til at en sjæl ikke for lov at fortvivle. Hvor meget hegner Han omkring sjælen fra Satans hårde angreb. Hvis vi igennem mangfoldige fristelser overraskes eller bedrages til at synde, vender Han sig ikke fra os og lader os gå tabt. Nej, nej, det er ikke vor Frelser. Kristus bad for os. Han blev fristet på alle punkter ligesom vi, og efter at være fristet, ved Han hvordan dem der fristes følges op. ret (948) Vor korsfæstede Herre går i forbøn for os i Faderens nærvær på nådens trone. Ved Hans sonoffer kan vi gå i forbøn for vor tilgivelse, vor retfærdiggørelse, og vor helliggørelse. Det slagtede Lam er vort eneste håb. Vor tro ser op på Ham, griber Ham som Ham som kan frelse til det yderste, og det fuldt tilstrækkelige velduftene offer accepterer Faderen. Kristus er betroet al kraft i himlen og på jorden, og alt er muligt for ham som tror. Kristi herlighed angår vor succes. Han har en almindelig interesse for hele menneskeheden. Han er vor forstående Frelser (Brev 33, 1895). ret (948) (Es. 49,16; Zak. 3,1; Heb. 4,14-16; se EGW til Matt. 28,18; Heb. 5,5. 6; 10,19-21.) Kraften ved Kristi præsteskab. - Lad os huske, at vor store ypperstepræst går i forbøn foran nådestolen på vegne af sit genløste folk. Han lever altid for at gå i forbøn for os. “Synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” ret (948) Jesu blod går i forbøn med kraft og virkningsfuldhed for dem, der er frafaldne, for dem, der er oprørske, for dem, der synder imod stort lys og kærlighed. Satan står ved vor højre side for at anklage os, og vor Talsmand står ved Guds højre side for at gå i forbøn for os. Han har aldrig tabt en sag, der er blevet ham betroet. Vi kan stole på vor Talsmand; for han bønfalder med sine egne fortjenester på vore vegne. Hør hans bøn før hans forræderi og retssag. Lyt til hans bøn for os; for han havde os i sinde. ret (948) Han vil ikke glemme Sin menighed i fristelsens verden. Han ser på Sit prøvede og lidende folk, og beder for dem. . . . Ja, Han beskuer Sit folk I denne verden, som er en plaget verden, og at hjemsøges og ødelægges af forbandelsen, og [Han] ved at de behøver alle guddommelige ressourcer for Hans forståelse og Hans kærlighed. For vor skyld har vor Forløber gået ind for forhænget, og alligevel har han med kærlighedens og sandhedens gyldne kæde, har Han kædet Sit folk i den tætteste sympati. ret (948) Han går i forbøn for de mest beskedne, de mest fortrykte og lidende, for de mest prøvede og fristede mennesker. Med oprejste hænder beder han: ”Jeg har indgraveret jer på mine håndflader.” Gud elsker at høre svarerne på Sin Søns forbøn . . . [Heb. 4,14-16 citeret] (RH 15. aug., 1893). ret (948) Fæstne vore øjne på vor forsvarer. - I alle vore handlinger i sand hellighed, fæstner vi vore troens øjne på vor Forsvarer, som står mellem mennesket og den evige trone, der venter på at møde alle vore anstrengelser, og ved hans Ånd hjælpe os til en mere fuldkommen kundskab til Gud (MS 7, 1898). 1, 2. Se EGW til Hebr. 2,14-18; Jakob 1,25. 3, 4. Se EGW til 1 Tess. 4,3. (949) 4. Se EGW til Joh. 14,15; Rom. 3,31. ret (949) 6 (se EGW til 2 Kor. 5,17; Åb. 14,4). Vandre som Kristus vandrede. - Dem som vandre sådan som Kristus vandrede, som er tålmodig, venlig, mild, sagtmodig og ydmyg af hjerte, dem som løfter åget med Kristus og løfter Hans byrder, som ynkes for sjæle ligesom Han ynkedes for dem - disse vil gå ind til deres Herres glæde. De vil se den sjælekval hos Kristus, og blive mættet. Himlen vil sejre, for det tomrum der blev i himmelen ved Satans og hans engles fald, vil blive udfyldt af Herrens genløste (RH 29. maj, 1900). ret (949) Kristi efterligning. - Sand religion er Kristi eksempel. Dem som følger Kristus vil fornægte sig selv, og tage korset op, og vandre i Hans fodspor. At følge Kristus betyder lydighed mod alle Hans bud. En soldat kan ikke blive bedt om at følge sin befalingsmand, medmindre han adlyder ordene. Kristus er vort forbillede. At efterligne Jesus, fuld af kærlighed, ømhed og medfølelse vil kræve at vi drager nær til Ham hver dag. O hvor Gud er blevet vanæret af hans bekendende repræsentanter (Brev 31a, 1894)! ret (949) 15. Afstand mellem Sjælen og Jesus.--De, der altid holder sig lidt nærmere til verden og vil ligne den i følelser, planer og tanker, har fjernet sig fra Frelseren, og Satan har banet sig vej ind i dette tomrum, og lave, verdsligt prægede, egoistiske hensigter blander sig ind i, hvad de oplever. (RH 7. juni, 1887). ret (949) Ikke himlens gyldne mønt. - Som verdenselskere underlægges religionen under verden, Gud forlanger at Hans tilbedere underlægger verden under religionen. De ting der er i verden, som slides op ved brug, skal ikke stå først i tankerne; dette er ikke himlens gyldne mønt. Gud har ikke påtrykt Sit billede og påskrift på disse (MS 16, 1890). ret (949) 18 (Dan. 12,13; Åb. 14,6-12). Betydningen af Antikrist skal forstås. - Dem som bliver forvirrede i deres forståelse af Ordet, ikke ser betydningen af antikrist, vil visselig sætte sig selv på antikrists side. Nu har vi ikke tid til at blive opslugt i verden. Daniel står ved sin lod og på sit sted. Daniels og Johannes profetier skal forstås. De skal fortolke hinanden. De skal give verden sandheder som enhver bør forstå. Disse profetier skal være vidner I verden. Ved deres opfyldelse i disse sidste dage forklarer de sig selv. ret (949) Herren er ved at straffe verden for dens uretfærdighed. Han er ved at straffe religiøse grupperinger for deres afvisning af det lys og sandhed som de har fået. Det store budskab, der kombinerer den første, anden og tredje engels budskab, skal gives til verden. Dette skal være vort arbejdes byrde. Dem som virkelig tror på Kristus vil åbenlyst tilpasse sig Jehovas lov. Sabbaten er tegnet mellem Gud og Hans folk; og vi skal tilpasse os synligt til Guds lov, ved at overholde Sabbaten. Den skal være skillemærket mellem Guds udvalgte folk og verden (MS 10, 1900). ret (949) (2 Tess. 2,3-10; Åb. 13,16. 17; 18,3-7.) Samfundet ordner sig i to klasser. - Hele samfundet ordner sig i to store klasser: de lydige og de ulydige. I hvilken klasse vil du blive fundet? ret (949) Dem som holder Guds bud, dem som ikke lever af brød alene, men af ethvert ord, der udgår af Guds mund, udgør den levende Guds kirke. Dem som vælger at føle antikrist er undersåtter under den store frafaldne engel. Ordnet under Satans banner, brydder de Guds lov og leder andre til at bryde den. Dette bestræber de sig for, for at udforme nationernes love så mennesker viser deres loyalitet til jordiske regeringer, ved at træde på Guds riges love. ret (949) Satan afleder sindet med ubetydningsfulde spørgsmål, så at de ikke ser sager af overmådelig betydning med klart og tydeligt udsyn. Fjenden planer på at omsnære verden. ret (949) Den såkaldte kristne verden vil blive som et skuespil med store og afgørende roller. Mænd med magt vil udstede love, som tvinger samvittigheden efter pavedømmets mønster. Babylon vil få alle folkeslagene til at drikke af sin utugts harmes vin. Hver nation vil blive revet med. . . . [Åb. 18,3-7 citeret] (MS 24, 1891). ret (949) Hele himlen på Kristi side. - Antikrists bestemmelse at gennemføre (950) det oprør der begyndte i himmelen, vil fortsætte sit arbejde i ulydighedens børn. Deres misundelse og had imod dem der adlyder det fjerde bud vil vokse sig mere og mere bitter. Men Guds folk skal ikke skjule deres banner. De skal ikke ignorere Guds bud, og for at få en nem tid, tager de ud med skarerne for at gøre ondt. . . . ret (950) Jo større menneskets indflydelse er for godt, under Guds Ånds kontrol, des mere opsat vil fjenden være for at føje sin had og jalousi imod det, med religiøs forfølgelse. Men hele himlen er på Kristi side, ikke hos antikrist. Dem som elsker Gud og er villig til at tage del i Kristus i Hans lidelser, vil Gud ære. Antikrist, som betyder alle som sætter sig selv højere imod Guds vilje og arbejde, vil på det fastsatte tidspunkt mærke Hans vrede som gav Sig selv så de ikke går fortabt men får evigt liv. Alle som forbliver lydige, alle som ikke vil sælge deres sjæle for penge eller for menneskers gunst, vil Gud registrere i livets bog (MS 9, 1900). ret (950) (Kol. 2,8; 1 Tim. 6,20.) Menneskelig forstand hhv. Guds visdom. - Mange priser menneskers fornuft, forguder menneskelig klogskab og sætter menneskers meninger over Guds åbenbarede visdom. Dette giver anledning for Satans virke, og antikrists ånd er langt mere vidtrækkende end nogen af os kan forstille os. . . . ret (950) Verdens leveregler, som ikke kender Gud, er blevet indarbejdet i menighedens teorier. I menneskers øjne har tom filosofi og videnskab, der med urette bærer dette navn, mere værd end Guds ord. I vid udstrækning hersker den anskuelse, at den guddommelige talsmand ikke er uundværlig for menneskers frelse. Mange forskellige teorier, som verdens såkaldte vise fremkommer med til menneskeslægtens højnelse, vinder mere tiltro og tillid end den sandhed, som Gud har lært os gennem Kristus og hans apostle. ret (950) Den lyvende ånd der forledte Eva i edens have, finder accept hos majoriteten af jorden beboere i dag. Endog den kristne verden nægter at blive omvendt af Guds Ånd, men lytter til mørkets fyrste, idet han kommer til dem i en lysets engels forklædning. Antikrists ånd er i langt højere grad fremherskende i verden end den har været før. ret (950) Prøvens og renselsens dag er lige foran os. Tegn på den mest forbløffende karaktertræk vil vise sig, i vandfloder, i orkaner, i tornadoer, i skypumper, i ulykker på land og i havet, som proklamerer at alle tings ende nærmer sig. Guds domme falder over verden, så mennesker kan vågne op til kendsgerningen at Kristus vil komme hurtigt. (RH 8. nov., 1892). ret (950) Kapitel 31 (Joh. 3,16; 2 Peter 1,10. 11; se EGW til 1 Joh. 4,7. 8). Modtaget som et lille barn. - Genløsningsplan er ikke blot flugtsvej fra straffen for overtrædelse, men gennem den tilgives hans synder, og vil til sidst blive modtaget i himlen - ikke som en tilgivet gerning, der er tilgivet og løsladt fra fangenskab, der ses med foragt på og ikke får venskaber og tillid; men bydes velkommen som et barn, og bringes tilbage i største tillidsfuldhed. ret (950) Vor Frelsers offer gjorde tilstrækkelig vej for enhver angrende og troende sjæl. Vi frelses fordi Gud elsker indkøbet af Kristi blod; og Han vil ikke blot tilgive den angrende synder, Han vil ikke blot lade ham gå ind i himlen, men Han, Faderens nådegaver, vil vente ved himlens porte til at byde os velkommen, og give os en overmådelig adgang til de velsignedes boliger. Oh, hvilken kærlighed, hvilken forunderlig kærlighed har Faderen vist i gaven af Hans elskede Søn for denne faldne slægt! Og dette Offer er en kanal der overflyder af Hans uendelige kærlighed, at alle som tror på Jesus Kristus kan, ligesom den fortabte søn, få fuld og fri genoprejsning til himlens begunstigelse (RH Sept. 21, 1886). 3. Se EGW til 1 Peter 1,22; Åb. 7,2. 3. ret (950) 3-6 (1 Peter 1,22). Kraft til at bevare os under fristelse. - "Og ethvert menneske som har dette håb i sig renser sig selv, selvom han er ren." ret (950) Betyder den tekst at menneskeagenten kan fjerne en plet fra sin sjæl? Nej. Hvad betyder de da at rense sig selv? Det betyder at se på (951) Herrens store retfærdighedsstandard for moral, Guds hellige lov, og se at han er en synder i lyset af den lov. ” Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud. Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden; og der er ikke synd i ham.” ret (951) Det er gennem troen på Jesus Kristus at sandheden accepters I hjertet, og menneskeagenten renses og lutres. . . . Han er det blivende princip i sjæle, som sætter ham i stand til at overvinde fristelse. ”Den som bliver i ham synder ikke.” Gud har kraft til at bevare den sjæl som er i Kristus som er under fristelse. . . . ret (951) Blot en bekendelse af gudsfrygt er værdiløs. Det er ham som forbliver i Kristus som er en kristen. . . . . Medmindre Guds sindelag kommer ind i menneskets sind, vil enhver anstrengelse for at rejse sig selv være værdiløs; for det er umuligt at ophøje og acceptere en kundskab om Gud. Den ydre glans vil lægges bort, og mennesket kan være som de farisæere som Jesus beskriver som ”kalkede grave” fulde af fordærv og døde menneskers ben. Men al deformitet i sjælen er åben for Ham der dømmer retfærdighed, og medmindre sandheden plantes i hjertet, kan det ikke kontrollere livet. Rengøring af bægerets yderside vil aldrig gøre karret rent inden for. En nomminel antagelse af sandheden er godt så langt som det går, og evnen til at give grund for vor tro er en god fuldbyrdelse, men hvis sandheden ikke går dybere end dette, vil sjælen aldrig blive frelst. Hjertet må renses fra al moralsk besmittelse (Brev 13, 1893). ret (951) 4 (Rom. 3,20; se EGW til Gal. 3,24-26; Ef. 2,14-16). Den eneste definition på synd.--“Synd er lovbrud.” Dette er den eneste definition på synd. Uden loven kan der ikke være noget lovbrud. “Ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd.” (MS 27, 1899). ret (951) 4, 5. Hvad er Guds retfærdighed? - Overtrædelse af Guds lov er I et enkelt tilfælde, i mindste detalje, synd. Og bliver straffen for en synd ikke eksekveret vil det være en forbrydelse i den guddommelige forvaltning. Gud er en dommer, retfærdighedens hævnsmand, som er bolig og fundament for Hans trone. Han kan ikke dispensere fra Sin lov, Han kan ikke bortskaffe de mindste punkter for at gå i møde og tilgive synd. Den retskaffenhed, retfærdighed og moralsk udmærkelse der er i loven må fastholdes og forsvare for det himmelske univers og ufaldne verdener. ret (951) Hvad er Guds retfærdighed? Det er Guds hellighed i forhold til synd. Kristus bar verdens synder for menneskets skyld, så synderen kan få en ny prøvelse, med alle guddommelige anledninger og fordele som Gud har givet for menneskets skyld (MS 145, 1897). ret (951) 8 (se EGW til 1. Mos. 6,3). Enkel gudsfrygt ikke overfladiskhed. - Johannes frembærer Kristi vidnesbyrd, Ordets giver, og siger: ”Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger.” I det mest enkle sprog fremsætter Johannes den sande praktiske gudsfrygt for os. Denne enkelthed viser ikke overfladiskhed men dybde. Johannes taler til alvorlige mænd og kvinder, og Helligånden styrer ham til at skrive på en sådan måde, at de vil komme i kontakt med en virkelig og levende Gud. Han viser os hvad Gud udretter, og hvad mennesker må gøre for at imødekomme Guds krav. Johannes bringer ikke sandheden på en usikker måde, men på en beslutsom måde. Han taler tydeligt [1 Joh. 1,1-7 citeret] (ST 11. jan., 1899). ret (951) Kapitel 41 (Es. 8,20; Matt. 7,15. 16; 24,11. 23. 24; 1 Tess. 5,19-21; 1 Tim. 4,1; se EGW til Kol. 2,8; Åb. 1,1. 2). Tag i agt for falske profeter. - I denne farefulde tid må vi ikke acceptere alt det som mennesker siger er sandt. Når de som udgiver sig for at være lærere fra Gud, kommer til os og erklærer at de har et budskab fra Gud, er det berettiget at undersøge sagen nøje. Hvordan kan vi vide at dette er sandhed? Jesus har fortalt os at "mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild." (Matt 24,11). Men vi behøver ikke blive bedraget, for Guds ord giver os en måde at prøve dem på, så vi kan vide hvad der er sandhed. Profeten siger: "Så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: "Til belæringen og til budskabet." ret (951) Fra denne udtalelse er det klart at det sømmer sig for os at være flittige bibelgranskere, sådan at vi kan vide hvad der er i overensstemmelse med (952) ordet og vidnesbyrdet. Vi kan ikke være trygge på nogen anden måde. Jesus siger: "Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem.” (RH Feb. 23, 1892). ret (952) I disse vildfarelsens dage må enhver, der er grundfæstet i sandheden, kæmpe for den tro, som engang blev overleveret de hellige. Enhver form for vildfarelse vil komme frem under Satans mystiske gerning, som vil, dersom det var muligt, føre de udvalgte vild og vende dem bort fra sandheden. . . . . ret (952) Der vil være falske drømme og falske syner, som indeholder en del sandhed, men fører bort fra den oprindelige tro. Herren har givet mennesker en regel til at afsløre dem: “Til loven og til vidnesbyrdet: dersom de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det fordi, der ikke er noget lys i dem.” Hvis de forklejner Guds lov, hvis de ikke giver agt på hans vilje, som den er åbenbaret i hans Ånds vidnesbyrd, så er de bedragere. De er styret af impuls og indtryk, som de tror er fra Helligånden, og som de anser for at være mere pålidelige end det inspirerede ord. De hævder, at hver tanke og følelse er et indtryk fra Ånden; og når der argumenteres ud fra Skrifterne med dem, erklærer de, at de har noget, der er mere pålideligt. Men mens de tror, at de er ledt af Guds Ånd, følger de i virkeligheden en fantasi, der er påvirket af Satan. (BE Sept., 1886). ret (952) (Apg 20,30. 31.) - Jeg vil sige til vore kære brødre som har været så ivrige efter at acceptere alt der kommer I form af syner og drømme: Tag jer i agt, at I ikke indsnøres. Læs de advarsler verdens Genløser giver til Sine disciple for at gives videre til verden. Guds Ord er en solid klippe, og vi sætter vore fødder sikkert på den. Enhver sjæl behøver at blive prøvet, enhver tro og lære må prøves af loven og vidnesbyrdet. Tag dig i agt at intet menneske bedrager dig. I denne tid er der brug for Kristi advarsler om denne sag; for forlokkelser og bedrag vil komme ind iblandt os, og vil mangedobles idet vi nærmer os enden. ret (952) " Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig. Vær derfor årvågne og kom i hu.” Hav i sinde at denne karakters trængsler skal komme over os, ikke kun uden for, men inden for vore egne rækker. Vor personlige sikkerhed er en fuldstændig helligelse til Gud (MS 27, 1894). ret (952) 7, 8 (1 Peter 1,22). Arbejde med kærlighed.--Ren kærlighed er enkel i sin virkning og adskiller sig fra ethvert åndet princip. Når den forenes med jordiske motiver og selviske interesser, ophører den med at være ren. Gud ser mere på, hvor megen kærlighed vi udstråler, end på mængden af det, vi udfører. Kærlighed er en himmelsk egenskab. Det uigenfødte hjerte kan ikke frembringe den. Denne himmelske plante trives kun, hvor Jesus hersker uindskrænket. Hvor kærligheden eksisterer, er der kraft og sandhed i livet. Kærligheden gør godt og kun godt. De, der har kærlighed, bærer frugt til hellighed og til slut et evigt liv. (YI 13. jan., 1898). ret |