28. Maj -Den rette brug af viljen

(149)  For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.. -Fil.2,13 - ret

(149)  Guds løfte er, ”Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte,” Jer.29,13 ret

(149)  Hele hjertet må overgives til Gud, ellers kan den ændring aldrig ske i os, hvorved vi gendannes i hans lighed. ret

(149)  Sand religion har at gøre med viljen. Viljen er den regerende kraft i menneskenaturen, som bringer alle andre evner under dens herredømme. Viljen er ikke smagen eller tilbøjeligheden, men er den besluttende kraft, som virker i menneskebørnene til lydighed mod Gud eller til ulydighed. ret

(149)  Frelseren siger: ”Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.” Luk. 14,33 Hvad der end der drages bort fra Guds hjerte må opgives. Mammon er manges afgud. Kærligheden til penge, ønsket om rigdom, er guldkæden som binder dem til Satan. Godt omdømme, og verdslig ære dyrker en anden klasse. Livet i selvisk velvære og frihed fra ansvar er andres afgud. Men disse slavebånd må brydes. Vi kan ikke være halvt Herrens og halvt verdens. Vi er ikke Guds børn medmindre vi er det helt og fuldt . . . . ret

(149)  Ønsket om godhed og hellighed fjerner lige så meget som du går; men stopper du her, vil de ikke være til nytte. Mange vil gå tabt i håbet og ønsket om at være Kristne. De kommer ikke til punktet hvor viljen overgives til Gud. De vælger ikke at være Kristne her og nu. ret

(149)  Herren har ikke sinde at frelse os i grupper. Vi skal hver især gøre vort valg. En for en skal vi tilegne os Guds nåde til vor sjæle, og en kan ikke bestemme for en anden hvilken kurs han skal tage. ret

(149)  Med et rent og ædelt liv, et sejrrigt liv over appetitten og lysten, er det mulig for enhver som vil forene sin svage, rystende menneskevilje med Guds overmægtige og stærke vilje. ret

næste kapitel